PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/from-paris-to-berlin-1570

From Paris To Berlin

Pressemeddelelse august 11, 2005

From Paris To Berlin og i resten afverden stor-hitter dansk musikgruppe og udgives nu i 32 lande

Med 12.500 solgte albums i Danmark, en repræsentation med hele 3 singler i top 20 på den Norske Dancechart, mens 2 singler ligger på den Svenske og Finske chart på samme tid, indtager Infernal verden og signes til nogle af verdens bedste pladeselskaber.

For tiden stor-hitter danske Infernal i udlandet med nummeret From Paris To Berlin, der lå massivt nummer 1 sidste år på de danske club-lister. Singlen, som har fået Infernal på verdenskortet, er fra duoens tredje album af samme navn, der udkom i Danmark den 18. oktober forrige år. Med imponerende salgstal, der har rundet 12.500 solgte albums i Danmark, betragtes Infernal som en succes i dansk målestok.

”At sælge 12.500 albums med begrænset markedsføring er eminent nu om dage – og jeg tror faktisk ikke engang, at Infernals plade har taget fat endnu”, udtaler gruppens A&R Michael Guldhammer fra Border Breakers.

Nu kommer turen til udlandet: store lande som USA, England, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Holland og Australien er blot nogle af de markeder, der udgiver From Paris To Berlin, foruden Skandinavien, hvor tingene for alvor er ved at tage fart for Infernal. Eksempelvis er Infernal repræsenteret med hele 3 singler i top 20 på den Norske Dance chart, mens 2 singler ligger på den Svenske og Finske chart på samme tid. Desuden har singlen ligget # 1 i hele 18 uger på Top 50 Club Italy og # 2 på DDP Germany. Et imponerende resultat for dansk pop/club musik.

På salgslisterne er singlen From Paris To Berlin også begyndt at vise flotte resultater: I Norden gik singlen # 2 på den finske single liste, # 1 på den Svenske Maxisingle-liste og # 6 på den Norske Single-liste. Desuden ligger From Paris To Berlin lige nu # 24 på den Franske salgsliste og # 6 på Mainstream Pop i UK. I Danmark har man ikke udgivet singlen som officiel salgssingle, men nummeret har ligget højt placeret på diverse download sites. Albummet From Paris To Berlin har indtil videre toppet som # 20 på Top 40 Listen.

Om den store succes i både ind- og udland, siger Lina Rafn: 'Der er nu intet, der giver større kick end når ens egen hjemmebane rykker på det, du laver, men det er helt vildt for os, at der er blevet taget så godt imod os rundt om i verden” og fortsætter, ”From Paris To Berlin er sådan en god titel og den ligner ikke noget, som allerede er udgivet”.  

Den udenlandske presse har også taget godt imod Infernal. Amerikanske Billboard skriver i deres overskrift: ”Infernal Dance Tune Storms Euro Clubs” og 'From Paris To Berlin has been burning up Scandinavian dancefloors for the last three months”. Tilmed har Infernal I England opnået status af Record Of The Day, der udtaler: 'Danish duo Infernal have had a series of huge hits in their native country and look set to break internationally with this, the first single from their third album. It's cheesy to exactly the right degree, and wickedly singable. It feels big”.

Et hav af hits, oceaner af respekt og en massiv opbakning fra den danske diskoteksscene gennem mange år har medvirket til, at Infernal kan bryste sig af at være den konstellation, der har eksisteret længst tid på den danske club-scene. Samtlige af de bands Infernal lå på hitlisterne med dengang dance musik var på sit højeste, eksisterer ikke længere. Paw og Lina har længe været ene om at holde fanen højt – og de gør det med bravur med deres nye verdens-hit From Paris To Berlin.
Da albummet udkom i Danmark i 2004 udtalte Infernal: ”Denne plade er en hyldest og kærlighedserklæring til en genre, vi elsker i alle dens facetter”.  

Denne glæde til genren smitter og har ramt det meste af Danmark. Infernal, der for tiden turnerer landet tyndt med deres imponerende sceneshow, oplever gang på gang, hvor enormt stort et hit From Paris To Berlin er blevet.

”Når vi spiller From Paris To Berlin, reagerer folk spontant med vild jubel og taget letter hver eneste gang” udtaler gruppens mandlige frontfigur, Paw Lagermann.

Den seneste tid har Infernal brugt på at lave promotion i Norge, Sverige, Tyskland, Polen, Finland og Italien. Men det har været en travl tid for de to arbejdsnarkomaner, da der oveni afvikles en omfattende dansk live turne med mere end 40 koncerter. Paw og Lina går på scenen til dette års Skanderborg Festival fredag Kl. 23.00. En koncert man i Infernal lejren har glædet sig til længe.

For yderligere information om placeringer på hitlister, oversigt over labels, der udgiver Infernal i udlandet, tourplaner eller billeder kontakt venligst Trine Galst, Border Breakers på telefon +45 33 18 17 17 eller trine@borderbreakers.com

Kontakter


Nøgleord


Kultur