PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fritlevende-kylling-ligger-nu-nummer-1-i-netto-22096

Fritlevende kylling ligger nu nummer 1 i Netto

Pressemeddelelse januar 12, 2016 Livsstil Familie Dyrevelfærd Miljø Forbruger

Danskerne vælger dyrevelfærd

 Loegismode kyllinger i miljø MEDIUM

En kylling, der vokser op i fuld frihed, indtager nu helt overraskende førstepladsen over de kyllinger, der sælges mest af, i Danmarks største dagligvarekæde Netto. Kyllingen fra Løgismose får nu også Dyrenes Beskyttelses officielle stempel for at leve op til de skrappe krav om dyrevelfærd. Samtidig kan den fritlevende kylling nu købes udskåret, og derfor forventer Netto, at danskerne i endnu højere grad vil vælge dyrevelfærd til aftensmaden.

Danskerne har for alvor taget dyrevelfærd til sig. Vi bruger nu flere penge på fritlevende kyllinger end på nogen anden kylling i Netto, Danmarks største dagligvarekæde. Det er kyllingen fra Løgismose, der lever i fuld frihed, der nu for første gang indtager topplaceringen, og salget er steget til tæt på en tredjedel af det samlede salg af hele, ferske kyllinger i dagligvarekæden.

- Vi havde set salget stige over en periode, men det er overraskende, at danskerne nu konsekvent vælger de dyrere kyllinger, der har levet i fuld frihed, frem for de billige danske standardkyllinger. siger Brian Seemann Broe, landedirektør for Netto i Danmark.

Samlet steg salget af de fritlevende kyllinger med i gennemsnit 67 pct. fra første kvartal til de sidste tre kvartaler af 2015.

Blåstemples af Dyrenes Beskyttelse

Løgismosekyllinger vokser naturligt og langsomt, udenfor på ubegrænset plads i skovene ved Pyrenæerne. Og Netto regner med, at salget af de frie kyllinger vil stige endnu mere. Løgismosekyllingen får nemlig nu Dyrenes Beskyttelses officielle stempel for, at den lever op til alle skrappe krav om dyrevelfærd.

- 99 procent af kyllingerne, der sælges i Danmark, har haft et kort og kummerligt liv med meget ringe dyrevelfærd. Men nu kan danskerne spise kylling med god samvittighed, når de vælger kylling fra Løgismose, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Nu også i udskæringer

Samtidig lægger Netto nu også udskårne stykker af Løgismosekyllingen i køledisken. Kylling ligger i top, når danskerne køber aftensmad, og tre ud af fire gange vælger kunderne kyllingebryst og -lår i stedet for den hele kylling. Derfor forudser Netto, at danskerne nu i endnu højere grad vil vælge dyrevelfærd til aftensmaden.

- Vi vil gerne sikre, at kylling, der er en af danskernes allermest populære spiser, også kan leve op til kravene om dyrevelfærd. Og det skal være til discountpriser – ligesom da vi introducerede økologi til priser, der er til at betale for den almindelige dansker. Derfor er vi rigtig glade for samarbejdet med Løgismose, som nu har gjort det muligt at tilbyde de meget populære udskårne kyllingestykker, der både lever op til kravene fra Dyrenes Beskyttelse og er til at betale for forbrugeren, siger Brian Seemann Broe, landedirektør for Netto i Danmark.

TV-billeder ændrede holdning

Ændringen i danskernes valg af kylling er blandt andet kommet efter en kampagne fra Dyrenes Beskyttelse og TV-programmet Madmagasinet på DR1, der blev sendt i starten af april. Her så man hvordan Løgismosekyllingerne vokser op i fuld frihed – hvilket stod i skarp kontrast til de danske kyllinger, der for 99 procents vedkommende kun lever deres liv i en lukket stald med titusindvis af andre kyllinger uden at se natur eller dagslys.

Salg af Løgismosekyllinger i Netto blev næsten fordoblet i dagene efter udsendelsen, og siden har interessen holdt sig, så den fritlevende kylling nu indtager førstepladsen.

Håb for produktion i Danmark
- Det er fantastisk at vi har kunne skabe en så stor efterspørgsel efter ordentlige kyllinger. Dette giver os håb for at vi en dag, kan starte en lignende produktion op i Danmark og lave danske kyllinger i samme gode kvalitet og smag og med omtanke for, at dyrene har det godt, siger Lars Asmussen, salgsdirektør i Løgismose Food.

I en ny kampagne gør Netto nu endnu mere ud af at fortælle om, hvordan kyllinger, der lever op til krav om dyrevelfærd, lever og opdrættes. De udskårne Løgismosekyllinger med Dyrenes Beskyttelses stempel kan købes i Netto-supermarkeder fra lørdag d. 16. januar.

---


FAKTA

1. Stigning i salg af fritlevende Løgismosekyllinger i Netto på 67 pct. i 2015

I gennemsnit blev der i de sidste tre kvartaler af 2015 solgt 67 pct. flere fritlevende kyllinger end i første kvartal 2015. Det gør nu den fritlevende kylling til den mest sælgende ferske kylling i Netto.

Ændringen i danskernes valg af kylling er blandt andet kommet efter en kampagne fra Dyrenes Beskyttelse og TV-programmet Madmagasinet på DR1, der blev sendt i starten af april. Her så man danske kyllinger opdrættet i stalde i modsætning til Løgismosekyllingen, der lever i fuld frihed.

Se også vedhæftede statistik.

 

2. De vigtigste krav for at en kylling kan godkendes af Dyrenes Beskyttelse

Kyllingerne skal:

  • Have adgang til det fri
  • Have plads til at bevæge sig
  • Kunne stå på deres egne ben
  • Sikres naturlig vækst
  • Sikres en naturlig døgnrytme
  • Have kort transporttid til slagteriet

3. Om Løgismosekyllingen

Løgismosekyllingen vokser naturligt, langsomt og lever i fuld frihed – ikke bare på̊ friland eller som fritgående. Dyrene lever udenfor fra solopgang til solnedgang på ubegrænset plads med sand, græs og skovbevoksning i Pyrenæerne.

FOTOS: [Vedhæftet]

  • Foto af Løgismosekyllingen i Pyrenæerne
  • Hele Løgismosekyllinger
  • Kyllingelår
  • Kyllingebryst

Kontakter


Emner


Livsstil Familie Dyrevelfærd Miljø Forbruger