PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/frit-spil-for-identitetstyveri-borgerne-er-fortsat-magtesl%C3%B8se-18411

Frit spil for identitetstyveri – Borgerne er fortsat magtesløse

Pressemeddelelse juli 14, 2014 Nemid Nemcpr Cprnr Sikkerhed

Danmark er fortsat et ”slaraffenland” for kriminelle identitetstyve. Der er 100 % frit spil og hvis det offentlige ikke gør noget drastisk, kan det kun betragtes som en falliterklæring, idet borgerne igen står magtesløse overfor de enorme svigt der hele tiden er i offentlige og private virksomheders sikkerhed omkring cpr-numre.

Nemcpr

Status er at vi har to fantastiske systemer – Cpr-systemet og Nemid. Nemid er super sikkert – Cpr-systemet er usikkert, det har de mange svigt vist. Vi skal sådan set bare kombinere de 2 systemer, så har vi den rigtige løsning på opgaven med bekæmpelse af identitetstyveri – En samfundsopgave der kan løses nemt, enkelt og billigt.

Nemcpr er et rigtig godt bud på en løsning. Systemet beskytter ikke bare ens cpr-nummer, det giver også mulighed for at spærre kørekort og pas på en enkel måde for borgerne og med nem adgang for erhvervslivet.

”Nemcpr er udtænkt helt fra bunden”, udtaler Jens Bay fra Nemcpr og fortsætter: ”Politikerne siger ofte, Det løser vi med Nemid, men det er bare ikke den hele sandhed og bestemt ikke realistisk. Nemid er et fantastisk værktøj, men vi skal tænke os godt om nu. Der er masser af situationer hvor Nemid ikke virker eller ikke er velegnet, idet der enten opstår handelshindringer eller forøget risiko hvis vi skal til at benytte Nemid i det offentlige rum”.

”Vi skal sikre, at hver enkel borger får unikke muligheder for at spærre af og sikre sin identitet og det løses ikke ved at sige Nemid hele tiden eller udstede nye borgerkort, etc.”, siger Jens Bay.

Hver enkelt borger har forskellige sikkerhedsbehov og det er det vi skal sikre med et unikt system som ikke er set før. Man kan have mistet sin pung med kørekort og sygesikringsbevis, have haft indbrud eller have mistet sit pas – Det er alle situationer hvor man står helt ubeskyttet nu, idet man hverken kan sikre sit cpr-nummer, spærre sit pas eller kørekort. Sådan bør det ikke være i en tid hvor identitetstyveri er i massiv stigning.

”Med et simpelt lille system som man kan tilgå med sin Nemid, ville det være historie. Det kræver blot at man prøver at fokusere mindre på at forsøge at holde cpr-numre hemmelige og bruge energien på at skabe sikkerhed omkring hver enkelt borger i stedet”, ” siger Jens Bay

”De enorme svigt der ustandseligt udstiller sikkerheden omkring cpr-numre, må have gjort det klart for alle, at vi ikke har hemmelige cpr-numre længere. I princippet har det ikke den store betydning”, udtaler Jens Bay og fortsætter: ”Vi har et helt perfekt system i cpr-nummersystemet, vi skal bare vænne os til at det ikke er hemmeligt længere, og så skal vi sørge for at der skabes et stabilt sikkerhedsnet under systemet. Det er desværre ikke nok at skabe sikkerhed omkring cpr-numre, hvis vi skal lave den bedste sikring mod identitetstyveri, så skal der indgå flere elementer i løsningen og det er her Nemcpr skaber grundlaget for fremtidens sikring med mange muligheder, såsom spærring af kørekort, pas og i fremtiden vil systemet også kunne håndtere kreditspærring samt identificering pr. telefon ved samtaler med bank, læge, etc. ”.

Mulighederne med Nemcpr er uanede, og det hele foregår meget enkelt for hver enkelt borger med login via Nemid og simpel adgang for erhvervslivet.

”Netop erhvervslivet er en vigtig spiller i forhold til at komme identitetstyveri til livs. Her har Nemid i sig selv en udfordring, idet små erhvervsdrivende ikke kan finde den nødvendige økonomi til det ret så dyre Nemid-system”, siger Jens Bay.

Der er mange hensyn der skal tages i et nyt system, og her ser vi Nemcpr som både sikkert og simpelt for borgerne og enkelt for virksomhederne. Den seneste tids svigt i forhold til beskyttelse af cpr-numre har udstillet det system vi alle har haft tillid til.

”Nu er tæppet trukket væk”, siger Jens Bay og fortsætter: ”Nu må politikerne begynde at tage opgaven alvorligt i handling og ikke kun i ord. Det nytter ikke noget, blot at henvise til NemId og tro det holder vand”.

På Forbrugerstyrelsens seminar under overskriften Løsningsmodeller på Identitetstyveri, var der ingen reelle bud på en holdbar løsning. Der var altså ikke andre bud, end det Nemcpr er kommet med. Derfor har vi lagt hele konceptet frem på hjemmesiden www.nemcpr.dk, så alle interesserede kan læse meget mere om konceptet, afslutter Jens Bay fra Nemcpr.

Kontakter


Emner


Nemid Nemcpr Cprnr Sikkerhed




Zip og hent alle filer