Friske madpakker til børnene året rundt
Pressemeddelelse maj 5, 2008 Børn og UngeLille smart thermopose holder madpakken frisk i op til seks timer.
Forestil dig en madpakke, der har ligget i skoletasken i op til flere timer - og så med en stuetemperatur på mindst 18 grader! Når madpakken endelig skal fortæres, er salaten, agurken, spegepølsen og leverpostejen knap så indbydende - og slet ikke frisk. Det er den mad oplevelse, vi dagligt byder vore børn.
Konsekvensen ved en "sur" madpakke er ofte, at børn bliver syge (antallet af bakterier vokser i varme madpakker!) eller ganske enkelt springer madpakken over og i stedet vælger den nærmeste købmand, hvor menuen måske består af slik og kage.
Men den lille smarte thermopose kaldet Mini Multi-bag kan forhåbentligt ændre dette adfærdsmønster. Man putter simpelt hen madpakken eller madkassen ned i posen, som så holder indholdet frisk og tempereret i op til seks timer. Og står den på strandtur, forøges holdbarheden yderligere ved at lægge et lille fryseelement øverst i posen. Thermoposen er naturligvis også velegnet til voksne!
Mini Multi-bag er godkendt til fødevarer og er let at rengøre med vand og sæbe. Den er forsynet med et bærehåndtag, kan bruges adskillige gange og så koster den under 15 kr.
Nærmeste forhandler oplyses på tlf.: 86 28 11 11. Kan også bestilles direkte på www.x-ophan.dk
Kontakter
Emner
Børn og Unge