PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/frihed-og-fleksibilitet-giver-den-gode-ferie-15531

Frihed og fleksibilitet giver den gode ferie

Pressemeddelelse april 15, 2013 Livsstil

Man kan campere med campingvogn på mange måder. Nogle foretrækker at ligge fast med meget udstyr, hvor andre nyder friheden ved at rejse fra oplevelse til oplevelse. Og netop frihed og fleksibilitet til at rejse når man vil og hvorhen man vil, understøtter en Hobby til fulde.

Hobby frihed 03
Med en Hobby med Autark-pakke og fastmonteret markise kan man campere hvor og hvornår man vil - nemt og hurtigt

Søger man nye oplevelser hver dag på sin campingferie, skal man selvsagt ikke bruge tid på at stille fortelt op hver gang man kommer til et nyt sted. Det gælder om at komme hurtigt på plads, så man er klar til at komme ud og se ting og opleve nye steder.

Til de campister, der netop ønsker at rejse let og ikke vil bruge specielt meget tid på opstilling, tilbyder Hobby en fabriksmonteret markise på ens nye Hobby campingvogn. Markisen er en Thule Omnistor markise, og fås i længder fra 262 cm. op til 550 cm..  Modsat alle andre markisetyper, så er en fastmonteret markise slået ud og klar til brug på under 2 minutter. Den rulles ud og ind med et drejehåndtag, den er let og enkel at betjene og kræver næsten ingen brug af fysisk kraft og kan betjenes af en person alene.

Når markisen er slået ud, giver den både skygge på solrige dage, og læ for regn hvis vejret ikke lige skulle arte sig. Også om aftenen kommer en markise til sin ret. Her kan man sidde og nyde aftenkaffen eller et glas vin, sludre om dagens oplevelser, planlægge næste dag, og det uden at være generet af duggen, der falder.

Markisen er selvfølgelig monteret, så der stadig kan sættes et fortelt på campingvognen uden at markisen skal afmonteres.

Også på andre områder giver fabriksmonteret ekstraudstyr dig større frihed og fleksibilitet på rejsen.   Det er ikke altid at man ønsker at gøre brug af de etablerede campingpladser. I Sverige giver allemandsretten f.eks. masser af muligheder for at campere med campingvogn midt i naturen. Og med en Autark-pakke kan dette lade sig gøre – og det uden at gå på kompromis med ens krav til komfort.

Autark-pakken består af batteri, lader og batterisensor, og man har derfor altid 12V strøm i campingvognen. Dette også selv om man ligger ved bredden af en svensk skovsø, hvor det selvsagt ikke er muligt at tilslutte ens Hobby campingvogn til 230V.

Den udbredte brug at LED-lamper i Hobbys campingvogne, gør desuden at batteriet har strøm nok til flere dages brug. Så skulle man få lyst til at blive en dag længere, så er der også strøm nok til det.

Den fastmonterede markise og batteripakken er blot to eksempler på, hvordan man med fabriksmonteret ekstraudstyr kan tilpasse sin Hobby campingvogn til sit helt eget rejsemønster. Og det uanset om man er sæsoncampist eller man ønsker at rejse så let som muligt.

Hobby store modelprogram, velkendte kvalitet og komfort samt det store program af ekstraudstyr giver alle – uanset måden man rejser på – fleksibilitet og frihed til at vælge den helt rigtige ferie.

Kontakter


Emner


Livsstil


Fleksibilitet og frihed
Hent | 0,2 MB | .pdf

Hobby fastmonteret markise 01
Markisen er rullet ud på få minutter og man er klar til at slappe af
Hent | 1,44 MB | 1417 x 2126 | .jpg

Hobby LED batteripakke 02
Med en Autark-pakke og LED lys kan man klare sig i flere dage uden at være koblet på 230V
Hent | 2,3 MB | 1653 x 2480 | .jpg

Hobby frihed 03
Med en Hobby med Autark-pakke og fastmonteret markise kan man campere hvor og hvornår man vil - nemt og hurtigt
Hent | 3,31 MB | 1238 x 2356 | .jpg

Zip og hent alle filer