PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fri-for-campylobacter-og-fri-for-salmonella-verdens-sikreste-kylling-5882

Fri for Campylobacter og fri for Salmonella: Verdens sikreste kylling

Pressemeddelelse september 11, 2008 Mad & Vin

Dansk kylling, campylobacterfri, salmonellafri og Danpo Dansk Gårdkylling

Lantmännen Danpo tilbyder forbrugerne en kylling, der repræsenterer den højest tænkelige fødevaresikkerhed. Kyllingen, som lanceres under navnet Danpo Dansk Gårdkylling, er campylobacterfri - og selvfølgelig også salmonellafri.

Campylobacter er hyppigt forekommende i udenlandsk producerede kyllinger, og Fødevarestyrelsen vurderer, at op mod 70.000 danskere hvert år smittes med Campylobacter. Campylobacter er dermed den hyppigste årsag til fødevarebårne mave-/tarminfektioner herhjemme.

Kylling uden Campylobacter giver forbrugeren en ekstra sikkerhed, og når Lantmännen Danpo er i stand til at tilbyde denne,  skyldes det et mangeårigt fokus på sporbarhed, indsigt i opdræt og kontrol med slagtning. Opdræt, slagtning og udskæring sker udelukkende i Danmark. Det har den fordel, at vi kan definere og kontrollere hele processen fra æg til butik.

Med Danpo Dansk Gårdkylling har forbrugeren mulighed for at se, hvor kyllingen er opdrættet, og hvilke mennesker, der står bag. Oplysningerne findes på www.danpo.dk, og alt man skal gøre er at indtaste den GårdID, som står på emballagen.

Danpo Dansk Gårdkylling forhandles af SuperBrugsen, Kvickly, SuperBest, Føtex, Bilka, Irma og andre supermarkeder.

Fakta:

  • Danpo Dansk Gårdkylling er opvokset på udvalgte danske gårde med fokus på at skabe sunde og sikre kyllinger uden Campylobacter og uden Salmonella. Kyllingerne vokser op på ikke-genmodificeret foder og uden antibiotiske vækstfremmere.
  • Efter slagtning køles kyllingen langsomt ned med iskold luft til en temperatur på under 4°C. Den nænsomme nedkøling betyder at den gode smag og struktur bevares på bedste vis.
  • Kyllingen sælges i en emballage, der inspirerer med spændende tilberedning og smagfuldt tilbehør.                                           

       

Emner


Mad & Vin