PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fremtidsparat-midtjylland-mor-og-far-er-ikke-altid-de-bedste-vejledere-men-nu-er-der-hj%C3%A6lp-at-hente-25246
ad

Fremtidsparat Midtjylland: Mor og far er ikke altid de bedste vejledere - men nu er der hjælp at hente

Pressemeddelelse januar 24, 2019 Teknisk skole Sabbatår Højskole Handelsskole Stx EUD HF 1. marts Karriereguide Karriere Studievalg Uddannelsesvalg Efterskole Ungdomsuddannelse Uu Hh Hg High school Hhx EUX Uddannelsesvejledning UG.dk Erhvervsuddannelse Gymnasie Uddannelsesguide 10. klasse

Skal dit barn vælge ungdomsuddannelse så er 1. marts sidste frist. Fremtidsparat Midtjylland er et online-magasin der tilbyder artikler, inspiration, råd og vejledning som du kan bruge til at få en god samtale med dit barn om uddannelse og fremtid.

"Er det her noget for dig?” og ”Hvad vil du være?” Typiske spørgsmål fra nysgerrige forældre til deres børn i 8. eller 9. klasse der ofte får teenagerne til at klappe i eller svare handlingslammet ”det ved jeg ikke?”

Forældre stiller tit de helt forkerte spørgsmål, når snakken falder på uddannelse. Læs med på fremtidsparat.nu og bliv klogere på hvordan du som forælder kan få gang i snakken.

Som forælder til en teenager har du stor indflydelse på dit barns valg af ungdomsuddannelse - det viser alle undersøgelser. De samme undersøgelser viser dog også, at mor og far ikke altid er klædt på til at tage snakken om uddannelse. Det skyldes helt naturligt at deres viden ofte bygger på egne erfaringer fra dengang de selv skulle vælge uddannelse.
 
Fordi forældre spiller så vigtig en rolle i unges uddannelsesvalg er der stort behov for hjælp til at klæde de rådvilde mødre og fædre på. 
 
Forældreindsatsen Ditbarnsfremtid har lanceret kampagnen Bliv dit barns bedste vejleder, som kommer med flere gode anbefalinger og konkrete spørgsmål, som forældre kan stille de unge. Der er 8 samtaler og flere film, som skal inspirere forældre til at få gang i snakken om uddannelse. Derudover har de interviewet en masse unge, som er i gang med forskellige uddannelser. En del af disse historier kan man læse i Fremtidsparat.
 
Her kan I læse om unge, der allerede har valgt uddannelse - og hvor meget de selv har været i tvivl. Nogle har valgt om eller skiftet retning under vejs, for valg af uddannelse er en løbende proces i takt med at den unge gør sig nogle erfaringer, bliver ældre og hører om andres oplevelser.
 
1. marts er sidste frist for ansøgning til ungdomsuddannelse og til 10. klasse, så for mange er det måske ved at være tid, hvis man skal nå at have en god og grundig dialog med sin teenager.
 
Fremtidsparat er et magasin på 80 sider man kan bladre i på sin tablet eller PC, fyldt med artikler og interviews med unge rollemodeller og med information om de forskellige uddannelsesretninger. Bagerst er der et register med Regionens ungdoms- og erhvervsuddannelser og link til deres hjemmesider.
 
Hvem står bag Ditbarnsfremtid?
Kampagnen er finansieret af alle fem regioner. En lang række samarbejdspartnere – som UU Danmark, DA, SkillsDenmark, Danske Erhvervsskoler, Danske SOSU-Skoler, Skole og Forældre, HK, LO, SMVdanmark, Tænketanken DEA, Dansk Erhverv m.fl. – bakker herudover op om kampagnen. https://ditbarnsfremtid.dk/raad-til-samtalen/
 
 
Hvem står bag Fremtidsparat.nu?
Onlinemagasinet Fremtidsparat er udgives af Forlaget KSI i samarbejde med en række UU Centre landet over. Udgiver Kim Ingwersen har arbejdet med information om uddannelse og karriere i mere end 25 år.
 
Kontakt og yderligere information:
 
Forlaget KSI, direktør Kim Ingwersen
T: 5627 6444 
M: [email protected]
 
https://fremtidsparat.nu  
 

 

Emner


Teknisk skole Sabbatår Højskole Handelsskole Stx EUD HF 1. marts Karriereguide Karriere Studievalg Uddannelsesvalg Efterskole Ungdomsuddannelse Uu Hh Hg High school Hhx EUX Uddannelsesvejledning UG.dk Erhvervsuddannelse Gymnasie Uddannelsesguide 10. klasse
ad