Fremtidens presseportal nu en realitet
Pressemeddelelse maj 6, 2003 ITNu bliver det lettere at udsende pressemeddelelser. Løsningen er en elektronisk distribution af pressemeddelelser, hvor firmaer og organisationer individuelt kan vælge modtagere og udsende deres budskaber – på få minutter.
Via portalen www.PressPort.dk distribueres pressemeddelelser til samtlige danske medier. Alle kan frit indlægge deres budskab, individuelt finde relevante modtagere blandt flere end 1.400 medier, trykke på en knap – og budskabet ligger få sekunder efter på de valgte redaktioner. En statistik viser, hvor mange der læser pressemeddelelsen og hvor mange, der går videre til afsenderens hjemmeside. Og endelig kan brugerne tilslutte sig en medieovervågning, således at man modtager avisklip af de optagne artikler.- Det er ikke hensigten at forsøge at få firmaer til at udsende flere pressemeddelelser, men blot gøre det nemmere for dem, der i forvejen er vant til at benytte pressen. Samtidig gør vi meget ud af at fortælle brugerne om de kriterier, som pressen forventer er opfyldt, når de modtager diverse budskaber. Nemlig at emnet er nærværende for modtagerens læsere samt at det har en nyheds-værdi,siger direktør Per Elsted fra PressPort.
Portalen har allerede fået stor opmærksomhed fra især erhvervslivet og diverse organisationer, som nu ikke længere skal bruge medarbejdere til at kopiere, pakke, frankere og postsende diverse pressemeddelelser. Nu klares det hele elektronisk i løbet af få minutter!
I løbet af maj måned vil denne tjeneste også omfatte mulighed for at udsende pressemeddelelser i Norge, Sverige, Island, Fæøerne samt Grønland.
Yderligere informationer fås hos direktør Per Elsted, PressPort, telefon 70 200 351 eller direkte på www.pressport.dk
Emner
IT