PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fremtidens-fortelte-er-klar-til-det-danske-marked-16662

Fremtidens fortelte er klar til det danske marked

Pressemeddelelse september 5, 2013 Livsstil

Efter en massiv salgssucces i producentlandet med fortelte med det patenterede AirFrame luftstel, er det engelske firma Kampa nu klar til at blive introduceret på det danske marked.

Kampa 260
Det er nemt at bruge Kampa Rally Air. Man trækker blot forteltet på campingvognens teltskinne, sætter pløkker i alle fire hjørner, fastgør pumpen, og så går man ellers i gang med at pumpe.

Hemmeligheden bag de engelske fortelte er, at de traditionelle stænger er erstattet af et stærkt oppusteligt luftstel. Nu er det slut med at samle stænger eller opdage, at der mangler en eller flere dele i teltposen.

Luftstel? Forteltet er opbygget af luftkanaler, som er forbundet og fastgjort til forteltet. Man starter med at benytte den medfølgende luftpumpe, og så pumper man fra et enkelt punkt.

”Kampa forteltene henvender sig til de kunder, som er blevet trætte af at samle stænger, inden forteltet kan sættes op. Det er ganske nemt at bruge Kampa Rally Air. Man trækker blot forteltet på campingvognens teltskinne, sætter pløkker i alle fire hjørner, fastgør pumpen, og så går man ellers i gang med at pumpe”, forklarer Peter Outzen fra Camping Agenten ApS, der er dansk importør.

Nemme at sætte op

Kampa Rally Air forteltene er ikke blot nemme at sætte op. De er også op til 27 procent lettere end tilsvarende fortelte med glasfiber- eller metalstænger. Endnu en fordel er, at man undgår metal mod metal på vognsiden og dermed risisko for at få skrammer, fordi stængerne er erstattet af bløde luftkanaler.

Kampa Rally Air fortelte er utroligt holdbare, og de er i stand til at klare de fleste situationer. Hver luftkanal er fremstillet af oppustningsrør, der lynes til en hård armeret cover. Dette cover er lynet ind i en kraftig polyester løbegang i forteltet.

Hvad gør man så, hvis der går hul på en luftkanal ? Man spærrer luftudsivningen ved at aktivere spærreventilen på kanalen. Bruddet eller hullet udbedres ved hjælp af lapper, som man blandt andet benytter på cykelslanger.

”Kampa Rally Air findes som nævnt i to udgaver, 260 og 390. 260-modellen er velegnet til kortere ophold, men kan trods størrelsen også bruges til et længere ophold. 390-modellen henvender sig til kunder, der tager på længere ferier, men er også velegnet til et kort weekendophold, fordi det er nemt og hurtigt at sætte op”, forklarer Peter Outzen.

Designmæssigt har Kampa satset på at nå et stort og bredt publikum ved at benytte neutrale farver, som vil komplementere alle campingvogne og autocampere. For den sidstnævnte gruppe er der mulighed for at købe busteltet Travel Pod Air, som også benytter luftkanaler. Det er, som søstermodellerne, lige så nemt at sætte op, og så kan det stå alene, når man har brug for køretøjet.

Priserne starter ved 7.295 kr. og slutter ved 11.595 kr. Der er mulighed for at tilkøbe en elektrisk pumpe, et trykstangssæt og et stormsikringssæt.

Kontakter


Emner


Livsstil


Kampa 260
Det er nemt at bruge Kampa Rally Air. Man trækker blot forteltet på campingvognens teltskinne, sætter pløkker i alle fire hjørner, fastgør pumpen, og så går man ellers i gang med at pumpe.
Hent | 1,84 MB | 1929 x 1929 | .JPG

Luftpumpe
Der medfølger en luftpumpe. Der er mulighed for at tilkøbe en elektrisk luftpumpe.
Hent | 2,54 MB | 3872 x 2256 | .jpg

Luftkanal
Hver luftkanal er fremstillet af oppustningsrør, der lynes til en hård armeret cover.
Hent | 2,3 MB | 2736 x 3648 | .JPG

Zip og hent alle filer