PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fremtiden-med-concorde-xal-er-sikret-11132

Fremtiden med Concorde XAL er sikret

Pressemeddelelse september 29, 2010 IT

Navion går ind i det danske XAL ”restmarked”. Mange virksomheder vil stå overfor store udfordringer, efter Microsoft har stoppet den videre udvikling og support af Concorde XAL.

Nyt håb for Concorde XAL
Nyt håb for Concorde XAL

I konsekvens af at Microsoft har stoppet for videre udvikling og support af Concorde XAL, kan XAL markedet bedst karakteriseres som et restmarked. Det betyder blandt andet, at hidtidige store aktører er i gang med at omskole deres XAL ressourcer til fremadrettede produkter, mens mindre aktører står med udfordringen om blot at have én medarbejder, som kan sup-portere XAL. Alt nysalg af XAL stoppede pr. 31. januar 2009 og den 31. januar 2011 vil det for langt de fleste ikke længere være muligt at tilkøbe udvidelser til deres nuværende moduler.

Unikt samarbejde der gavner XAL virksomhederne
Navion har sammen med tre andre danske virksomheder dannet et unikt samarbejde i det danske Microsoft Dynamics XAL-marked. Bag det nye samarbejde står Ove K. Nielsen, som er partner i Horsens-virksomheden.
- I løbet af maj og juni har vi foretaget et stort antal opkald til danske virksomheder, som anvender XAL, - og kan konkludere, at der flere år frem vil være et stort behov for sparring, support og systemoptimering, herunder implementering af nye funktionaliteter på danske XAL installationer, siger Ove K. Nielsen.

Derfor har Navion sammen med Obtain og Bording IT besluttet at indgå en samarbejdsaftale med fælles fokus på det danske XAL marked.

Den forlængede arm
Microsofts beslutning stiller nye krav til de mange brugere, som dels er tilfredse med løsningen og som pt. ikke ønsker at investere i andre produkter.
- Mens de fleste af XAL markedets øvrige aktører fokuserer på at omskole XAL kompetencer, er det med samarbejdsaftalerne vores mål, at kunne gå ind med stor kompetence og kapacitet, og understøtte det danske XAL restmarked, fortæller Ove K. Nielsen fra Navion.

Om Navion
Navion servicerer mindre og mellemstore virksomheder, primært indenfor Microsoft Dynamics Navision- og Dynamics XAL markedet. Navion deltager også gerne i opgaver, hvor Microsoft Dynamics C5 eller Axapta er i spil. Navion er uafhængige af forhandlerne og indtager typisk rollen som virksomhedens "forlængede arm" i forskellige opgaver og processer.

Kontakter


Emner


IT