PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fremtiden-er-global-digital-og-komplet-uforudsigelig-22229

Fremtiden er global, digital og komplet uforudsigelig

Pressemeddelelse februar 12, 2016 Efteruddannelse Ledelse Mini MBA Probana Business School Viden

Hvem havde for et par år siden fx troet, at en privat taxi-ordning som Uber skulle blive meget mere værd end Mærsk? Det kræver indsigt og udsyn at udnytte de muligheder, som opstår, og det kræver talent at omfavne omstillingen.

Verden er blevet mindre og medarbejderne klogere. For at være i stand til at gribe fremtiden og få succes skal organisationer ikke bare fremme medarbejdernes kompetencer og ekspertise, men i høj grad også deres passion og initiativer. For det er medarbejdernes initiativer, der skaber fremtidens innovative løsninger. Det vi i Danmark skal leve af.

Ledelse skal derfor være en igangsættende og facilliterende aktivitet – ikke en kontrollerende position. Ledere skal skabe organisationer, som fremmer medarbejdernes intelligente, selvstændige og kreative initiativer og adfærd.

Læring efter behov

Den gode ledelse er helt afgørende for, at vi fortsat kan skabe vækst og udvikle arbejdspladser i Danmark. Men lederne skal dyrke deres udsyn og udfordre deres vaner. De må lære at se forbi deres rutiner og daglige arbejde, for vi har brug for ledere, der evner samarbejde og teamwork – ofte på tværs af faggrænser. Det kræver stærke kompetencer i kommunikation, netværksledelse, menneskesyn og forståelse for forandringer.

Organisationer skal kultivere samarbejde og deling af viden, og lederne må lære at slippe kontrollen og i stedet udvikle selvledende medarbejdere. Fremtiden er her allerede og for at gribe den, må virksomhederne handle hurtigt, når det kommer til udvikling af kompetencer og viden. Den gode leder overdrager derfor ejerskabet af læring til den enkelte medarbejder.

Ambitiøse og fleksible efteruddannelser for ledere efterspørges af virksomhederne som aldrig før, når de skal generere vækst på top- og bundlinjen. Det er ganske enkelt helt afgørende, at danske ledere og medarbejdere er rustet til fremtidens globale og uforudsigelige markedsplads.

Det bliver de kun med et højt vidensniveau og en ambitiøs efteruddannelse. Læs mere på Mini-MBA.

Læring for alle

Gennem de sidste 5 år har Probana uddannet mere end 6.500 ledere på vores internationale Mini MBA. Det er vores mål at bidrage til, at Danmark er med helt fremme, når det gælder udvikling og uddannelse af ledere. Vi vil fortælle danskerne, at vejen til succes går gennem kontinuerlig ny viden og opdatering af værktøjskassen – det gælder også, når vi uddanner mennesker, som ellers ikke ville efteruddanne sig.

Det er fx den autodidakte direktør, der ikke har tilbragt lang tid på skolebænken som ung og ikke kan forestille sig at gøre det som voksen – eller den 48-årige sælger, der ikke ser værdien i at tilbringe tid med helt unge studerende uden meget erhvervserfaring. Måske er det den travle leder, som ganske simpelt ikke kan afse de 15-20 timer i to år, som en typisk MBA kræver – for ikke at nævne HD-studiet, der af gode grunde kaldes ’skilsmissestudiet’.

De mennesker finder du aldrig på de traditionelle, tidskrævende og teoritunge HD- eller MBA-studier. Hvor mange af dem derimod befinder sig er på vores Mini-MBA.

Kloge hoveder efterlyses

Samfundet og erhvervslivet vil have veluddannede ledere med en viden, der er up to date. Virksomhederne vil have mest mulig valuta for pengene. Lederne efterspørger moderne og tidssvarende undervisning på højt niveau og med det rette miks af teori og erfaring. De ønsker en værdiskabende og omsættelig viden, som umiddelbart kan implementeres – og helst under uddannelsen. Det får de på Mini-MBA’en.

Mini MBA’en – efteruddannelse for travle ledere

Vores Mini-MBA er blevet en eftertragtet lederuddannelse hos mange ledere i offentlige og private virksomheder. Lederuddannelsen bringer ikke alene den enkelte leder fremad, men sikrer også, at virksomheden følger med og kan klare de udfordringer, som konstant dukker op og stiller nye krav til de ansatte.

Mini-MBA’en styrker både den enkelte leders karriere OG sikrer virksomheden bedre resultater gennem lederens udvikling. Udviklingen af virksomhedens ledere – og dermed også virksomheden selv – kræver kontinuerligt ny inspiration, viden og konkrete værktøjer.

Det leverer Probana i teori og konkret praksis, der sættes i perspektiv af erfarne danske praktikere. Noget de færreste MBA-studier kan præstere.

Efteruddannelse giver faglig og personlig inspiration

Hos Probana finder vi det vigtigt, at viden kan konsumeres i et fagligt forum, hvor ledere møder andre ledere med erfaring fra erhvervslivet. Og hvor de ledelsesmæssige udfordringer kan drøftes ud fra empiri og personlige oplevelser og ikke kun ud fra lærebogseksempler. Efteruddannelse skal give lederen inspiration og mulighed for personlig udvikling – både menneskeligt og på bundlinjen.

Vi ved godt, at mange ledere kan have svært ved at finde tid til kompetent efteruddannelse. Hos Probana skal den personlige udvikling ikke stå i skyggen af tidsmangel og forældede undervisningsformer. Derfor er vores uddannelsesform fleksibel og tilrettelagt med respekt for en travl hverdag. Læs mere på www.minimba.dk.

Inspiration fra topledere

Probana har udviklet en E-learning platform, hvor undervisningen foregår hjemme eller på kontoret, når du har tid. Den kombineres med en række tætpakkede kursusdage, hvor lederne bliver undervist af landets mest kompetente undervisere. Samtidig får de et stærkt netværk med andre ledere.

På kursusdagene krydres Mini MBA’ens undervisning med en række særligt eksklusive gæsteindlæg. Her får lederne inspiration fra topchefer som Ole Gjessø Andersen, Henning Kruse Petersen, Lars Frederiksen, Peter Engberg Jensen og Asger Aamund. Alle topledere med stor erfaring og med rig inspiration at dele ud af.

Er du blevet nysgerrig? Læs mere på www.minimba.dk – her kan du også tilmelde dig næste hold.

---

Skulle du mod forventning modtage denne artikel uønsket, så skriv til [email protected]. Probana er ikke et statsstøttet foretagende – vi lever af tilfredse kunder, der gerne vil vide mere.  

------------------------------------------------------------------------

PROBANA lader kunderne fortælle om succesen

I PROBANA er vi stolte af vores glade og tilfredse kunder. Vi er stolte af, at vi leverer præcis de uddannelser, der er behov for i en verden, der skriger på kompetencer. Derfor lader vi nu vores kunder fortælle om deres succesfulde erfaringer med PROBANAs uddannelser til andre travle og erfarne ledere, der ønsker et værdifuldt kompetenceløft gennem fokuserede uddannelsesforløb.
Vi har valgt at lade vores kunder fortælle om deres oplevelser - Se deres video-anbefalinger klik her.

Kontakter


Emner


Efteruddannelse Ledelse Mini MBA Probana Business School Viden