PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/frederikshavn-klar-til-skyskraber-i-midtbyen-1221

FREDERIKSHAVN KLAR TIL SKYSKRABER I MIDTBYEN

Pressemeddelelse april 8, 2005 Erhverv

Ni måneder efter præsentation af et buet højhus med 25 etager er Frederikshavn Kommune nu klar til at vedtage lokalplan midtbyen, hvor den 85 meter høje skyskraber bliver nyt omdrejningspunkt med centrale erhvervslejemål og eksklusive udsigtslejligheder

Frederikshavn Kommune er nu klar til at føre visionerne om forvandling af midtbyen med opførelse en 85 meter høj skyskraber med erhvervscenter ved jorden og eksklusive lejligheder med en enestående udsigt over Vendsyssel og Kattegat på de øverste 21 etager.

- Højhuset har været undervejs siden sidste sommer, og efter en effektiv sagsbehandling med udvikling af lokalplan og tillæg til kommuneplan ventes byrådet på sit kommende møde at give grønt lys for byggeriet med byggestart indenfor det næste halve års tid, lyder det fra Bjerg Arkitektur A/S i Hjørring, som i samarbejde med lokale investorer har udviklet projektet.

Det kommende højhus i Frederikshavn ventes klar til indflytning i foråret 2007. Det er udformet i tæt samklang med nærmiljøet og afspejler som et vartegn i en blød organisk form byens historie og placering med ”foden i Kattegat”.



Billedtekster:

Frederikshavn Kommune klar med lokalplan for byens nye vartegn: en skyskraber på 85 meter i glas og stål, der indrettes med erhvervscenter i de fire nederste etager og 80 eksklusive lejligheder med udsigt til Skagen, Vendsyssel og Kattegat.

Alle lejlighederne i Frederikshavns nye vartegn får altaner og indrettes over åbne og fleksible planløsninger, men varierer i størrelse fra 79 kvadratmeter til 152 kvadratmeter.

Emner


Erhverv