PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fra-new-york-til-%C3%B8sterbro-og-tilbage-igen-11958

Fra New York til Østerbro - og tilbage igen

Pressemeddelelse maj 18, 2011 Hus og Have

ACCENT er stolt af nu at kunne præsentere et lille bord i akryl, og det hele startede selvfølgelig der, hvor designeren selv er født – New York.

tableBinoculars

Chandelier Table   Det perfekte følgeskab til lysekronen  Claire de Lune ® Chandelier

Det lille sidebord i klar akryl med graveringer, som nu er blevet sat i produktion af ACCENT, designede Claire Requa som komplement til sin lysekrone, som har været i produktion i snart 6 år.

Bordet kalder hun CHANDELIER TABLE. Graveringerne på bordet afspejler det grafiske udtryk af lysekronen og minder om delikat, dekorativ blonde, som i øvrigt er super hot netop nu.

Chandelier Table blev lanceret som prototype i januar 2008 på boligdesignmessen IMM i Köln, Tyskland. Dér fik en indkøber fra en designbutik på 5th Ave i New York øje på det og viste interesse.

Interessen holdt! Claire fik en ordre på nogle borde - og nu står de så i the Big Apple over there, hvor Claire selv er født, selvom hun nu bor på Østerbro i København.

Bordet er en let og elegant tilføjelse til stuen, soveværelset eller kontorreceptionen for den sags skyld. Fusioneringen af et traditionelt sidebord i det moderne materiale akryl med rokokolignende dekorationer giver et helt nyt og spændende udtryk.

Claire designer og kreerer moderne akrylprodukter, som afspejler hendes inspirationskilder og identitet. Hendes signatur er trendy, tidløs og samtidig moderne. Som hun selv formulerer det: funktional (fun, funky and functional). Claires design svinger mellem halv-masseproduceret og unika.

Claires udgangspunkt, når hun designer, er en filosofi om at beskytte miljøet, i det omfang hun selv har indflydelse på processen. Bordet er derfor ligesom lysekronerne designet som flat-pack samlesæt for at spare på forsendelsen og dermed spare på CO2-udslippet. Og miljøvenligt pakkemateriale anvendes i størst muligt omfang.

Hendes lysekroner har figureret i adskillige blade verden over, en række designblogs, for nylig i søndagsudgaven af Jamaican Observer og i designbøger som vist her.

Emner


Hus og Have