PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fra-n%C3%B8rrebro-til-tokyo-4798

Fra Nørrebro til Tokyo

Pressemeddelelse februar 6, 2008 Mode

Jeanett Debbs historie handler om at tro på egne ideer, om at have mod til at leve dem ud - og om masser af hårdt arbejde. Lige nu er hendes første tøjkollektion på vej ud i butikkerne.

9967 1

”Det gælder om at have øje for synergier og udnytte dem., siger Jeanett Debb, 34. Hun har lavet musik i mange år, og for et par år siden gik hun i gang med at indspille cd’en Danske Vuggeviser med både kendte børnesange og egne kompositioner.


Undervejs blev kronprinsesse Mary gravid, og Jeanett Debb skrev sangen Marys Vuggevise med det formål at skaffe penge til Unicef.


Cd’en blev produceret  i samarbejde med BabySam, og overskuddet til Unicef blev på 175.000 kr.


”Det var en stor tilfredsstillelse,” fortæller Jeanett Debb, ”og det gav lyst til mere.” Det varede da heller ikke længe, før en ny idé opstod.

Børnetegninger på tøj
”Jeg havde bedt børn over hele landet om at sende mig tegninger til mit cd-cover og  havde fået flere hundrede. Jeg tænkte, at de måtte kunne trykkes på tøj.”


Jeanett Debb gik ind til sin nabo, designer Pia Rosenbjerg, og på sin Singer-symaskine fik Pia vakt Jeanetts ideer til live. Det resulterede blandt andet i en smuk prinsessekjole, som Jeanett kunne bruge til at optræde i.


Kollektionen blev døbt Lullawear, og i anledning af prinsesse Isabellas dåb blev den første T-shirt sendt på gaden, igen til fordel for Unicef.. T-shirten blev en kæmpe succes.

Verden står åben
I Australien fejrede man prinsesse Isabellas dåb ved at invitere Jeanett Debb til at synge Marys Vuggevise på direkte tv, og her optrådte hun også i eget design.


Bagefter rejste hun sammen med en anden dansk børnetøjsdesigner, Lone Hauerbach og hendes kollektion Lounicia, videre til Japan for at præsentere tøjet på modemessen i Tokyo. Begge kollektioner blev mødt med begejstring.


”Det japanske marked siges at være umuligt at komme ind på, men vi fik blandt andet solgt vores tøj til den meget eksklusive butik på hotel Hilton.”


Som noget ganske exceptionelt bestilte en japansk kimonoproducent Jeanett Debbs stof til fremstilling af en babykimono. Det er aldrig sket før, at en vesterlænding på denne måde er blev inviteret inden for i en ellers meget lukket verden.

I spidsen for dansk ekportfremstød
Sidst i januar drager Jeanett Debb og Lone Hauerbach igen på modemesse i Japan, denne gang sammen med fem andre børnetøjsdesignere. Jeanett Debb skal udover at præsentere sit tøj også optræde med Marys Vuggevise.


I februar gælder det den københavnske modemesse, og herefter vil Lullawear-tøjet til børn i alderen 0-6 år og deres mødre være at finde i butikker over hele landet.


”Tøjet er 100% kemikaliefrit og produceret uden børnearbejde. Det har krævet mange måneders research og et omfattende samarbejde med en producent i Indien for at udvikle en helt ny måde at lave vandfarvetryk på, men det lykkedes, og det er jeg utroligt stolt af,” slutter Jeanett Debb.


Billedtekster

(cd)
Coveret til Jeanett Debbs cd Danske Vuggeviser er prydet af flotte børnetegninger, og det var dem, der gav inspiration til en kollektion af tøj.

(Jeanett i prinsessekjole)
I dette forår sender Jeanett Debb sin første kollektion af tøj til både børn og deres mødre på gaden. Prinsessekjolen med de mange tegninger på var startskuddet.

(symaskinen)
Kollektionen var aldrig blevet til uden den uundværlige Singer-symaskine, som designer Pia Rosenbjerg har vakt Jeanett Debbs ideer til live på.

Emner


Mode