PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fra-1-t-shirt-til-5000-kondomer-3088

Fra 1 t-shirt til 5000 kondomer!

Pressemeddelelse august 26, 2006 Børn og Unge

Bytteleg skal sikre at hjerneskadede Maya får råd til sin behandling.

I Januar måned fik vi en ide til at skrabe penge sammen til vores hjerneskadede datters behandling. På trods af rigtig gode resultater er Doman-behandlingen endnu ikke blevet godkendt i Danmark og derfor må vi selv betale alle omkostninger.

Foruden frivillige hjælpere skal vi skaffe over 100.000 kr. om året til 2 konsultationer i Philadelphia samt træningsudstyr og materialer.

Ideen vi fik kaldte vi byttelegen (www.bytteleg.dk) som kort fortalt går ud på at vi startede med en Supermaya t-shirt og hele tiden bytter den ting vi har til en anden ting af større værdi. På den måde byttede vi vores t-shirt til et dameur, som vi byttede til en kontorstol, som vi igen byttede til et gavekort til IT-bistand, som blev byttet til et rejsegavekort.

Nu har vi byttet igen og denne gang til 5000 kondomer af mærket iCondom fra firmaet Rip'n'Roll.
Budet har en værdi af 25.000 kr., da t-shirten kostede 25 kr. har vi således forøget værdien 1000 gange!

Det er en lidt speciel ting at bytte videre, men vi tror på at det vil skabe omtale og forhåbentlig sidder der en derude der lige har brug for så mange kondomer.

Hvis byttelegen indbringer mere end 50.000 går denne del af beløbet til Foreningen Hjerneaktiv som har støttet og rådgivet os vedrørende
vores hjemmetræning af Maya.

Vi står med glæde til rådighed for yderligere spørgsmål:

Rikke & Michael Herløv
47361612 - 30254792 - 21804454

Det samme gør Christoffer Sørensen fra rip N roll
60602755 - [email protected]



Link til vores første pressemeddelelse i Januar måned http://bytteleg.blogspot.com/2006/01/presseomtale.html

Link til billeder af Maya i høj opløsning http://supermaya.dk/pressefoto/pressefoto.htm

Link til vores datters hjemmeside for yderligere oplysninger www.supermaya.dk¨

Link til byttelegen www.bytteleg.dk

Link til rip N roll www.ripNroll.dk

Kontakter


Emner


Børn og Unge