PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/forvirring-om-tilskud-til-byggematerialer-6926

Forvirring om tilskud til byggematerialer

Pressemeddelelse april 8, 2009 Byggeri

Fra tirsdag d. 14. april kl. 9:00 åbnes der for ansøgningsmuligheden om tilskud til byggeprojekter

103113 01 XL

Det er efterhånden almindelig kendt, at der kan ansøges om et tilskud til håndværkerlønnen på 40 procent, dog maksimalt kr. 15.000. Derudover kan der til visse særligt energieffektive materialer, ansøges om et tilskud på 20 procent af materialeprisen inkl. moms, dog maksimalt kr. 10.000. Det samlede tilskud for håndværkerløn og evt. materialetilskud, skal som minimum udgøre kr. 2.000.

Derimod hersker der forskellige opfattelser af, hvilke byggematerialer der er tilskudsberettiget.

Afgrænset produktgruppe

XL-BYG CF Petersen & Søn A/S i Køge har gennem den seneste måned ført en tæt dialog med Erhvervs- & Byggestyrelsen og er helt klar i spyttet med korrekte oplysninger om materialetilskud.

- Vi har bemærket, at der har hersket nogen forvirring om, hvilke byggematerialer, som der kan søges tilskud til, siger Salgsdirektør Jes Gravesen, XL-BYG CF Petersen, der har afdelinger Køge, Stenlille, Karise og Vordingborg.

Faktum er nemlig, at indbefatter dit renoveringsprojekt ikke udskiftning af vinduer og terrassedøre, ventilation med varmegenvinding, oliekedler, jordvarmepumper, gaskedler, eller solvarme med solfangere og solceller, så kan du godt skyde en hvid pind efter et materialetilskud. Det er nemlig kun denne meget afgrænsede produktkategori, som er tilskudsberettiget.

- Det er mildest talt rigtig ærgerligt for de boligejere, som hidtil har været af den opfattelse, at alle materialer til det pågældende byggeprojekt er tilskudsberettiget. I XL-BYG CF Petersen & Søn står vi imidlertid klar til at bistå boligejere og håndværkere med al den hjælp, vi kan, således, at byggeprojektet kan gennemføres alligevel, understreger Jes Gravesen.

Hvilke materialer der kan søges tilskud til ses af listen nedenfor. Listen er udtømmendeog det er altså udelukkende disse materialer, der er tilskudsberettiget:

 

Materialer

Krav

1

Nye vinduer eller terrassedøre med glas og udskiftning af ruder.

Energitilskuddet[1] for et vindue i standard-størrelse og terrassedøre med glas skal være på mindst -25 kWh/m², eller vinduets eller terrassedørens U-værdi i standardstørrelse må højst være 1,40 W/m²K.
Ved anden udformning end standardstørrelsen fx dannebrogsvinduer benyttes de samme delkomponenter i form af karm/ramme og rude. Udskiftning af ruder: Nye termoruder skal have en U-værdi på max. 1,2 W/m²K (energiruder)

2

Ventilation med varmegenvinding.

Ventilationsanlægget skal være forsynet med en passiv varmeveksler. Varmeveksleren skal have en tør virkningsgrad på min. 80 %.
For at opnå tilskud til boligventilationsvarmepumper skal disse være kanalmonterede til yderligere genvinding af energi i afkastluften fra passivveksleren.
Luft- luftvarmepumper bestående af indedel og udedel (split-unit) er ikke ventilationsanlæg og ikke tilskudsberettigede.

3.

Oliekedler/ jordvarmepumper og gaskedler.

Oliekedler skal erstattes af jordvarmepumper, der som minimum skal have en normeffektfaktor på 3.5 for gulvvarmeanlæg.
Såfremt håndværkeren vurderer, at det ikke er muligt at installere en jordvarmepumpe, kan der ydes tilskud til enten luft-vand varmepumpe[2] med normfaktor 3,2 ved gulvvarme eller en ny oliekedel, som skal have en nyttevirkningsgrad ved CE-mærkning på mindst 100 pct. ved dellast og 93 pct. ved fuldlast.
Gaskedler skal have en nyttevirkning ved CEmærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 105 pct. ved 30 pct. dellast.

4.

Fjernvarmestik/units.

Tilskud gives ikke til tilslutningsafgift til fjernvarme.

5.

Solfangere og solceller.

Ingen krav.

Kontakter


Pernille Olsen

Marketingchef
XL-BYG CF Petersen & Søn A/S
pol@c***** Vis...
25 10****** Vis...

Emner


Byggeri