PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/forureningsdj%C3%A6vle-og-milj%C3%B8engle-p%C3%A5-facebook-8545

Forureningsdjævle og miljøengle på Facebook

Pressemeddelelse december 4, 2009 Energi & Miljø

Klimakampen skal vindes ved positivt at motivere til en holdningsændring, mener to århusianske iværksættere, der i forbindelse med Klimatopmødet har udviklet et Facebook-klima-termometer

Logo press

Med Facebook som redskab har et par iværksættere fra Århus sat sig for at gøre en forskel for miljøet. Steffen Duve og Morten Dall har i fællesskab udviklet Facebook-applikationen I Just Care, der sætter fokus på den enkeltes indstilling til dét at passe på miljøet og den verden, vi lever i. Er du forureningsdjævel eller miljøengel? Påhttp://apps.facebook.com/ijustcare/kan man finde ud af, hvor man selv ligger på skalaen.

 

”Kort fortalt handler det om at rykke folks holdning og handling i en mere miljøbevidst retning. Vi er alle nødt til at tage et ansvar,” siger Morten Dall. ”Vi har i første omgang valgt Facebook som platform. Helt konkret måler vi folks holdning til syv centrale spørgsmål, hvorefter de får et "miljø-navn", som de kan sammenligne med deres venners resultat og det gennemsnitlige resultat for alle brugere.”

 

Steffen Duve fortsætter: ”Inden længe tilfører vi også elementer af faktisk adfærd, så folk kan se, hvordan deres holdning og adfærd stemmer overens − forhåbentlig kommer det til at give nogle aha-oplevelser.”

 

Baggrunden for initiativet er et helt grundlæggende ønske om passe på miljøet. De to bagmænd er overbeviste om, at klimakampen skal vindes ved at motivere den enkelte på en positiv måde i stedet for at bruge skræmmekampagner. Flere skal sige ”I Just Care” … og handle derefter.

Kontakter


Morten Dall

Jensen På Hovedet
md@je********* Vis...
41166*** Vis...

Emner


Energi & Miljø