PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/forlaget-tellerup-og-dennis-j%C3%BCrgensen-deltager-i-danmarkshistoriens-st%C3%B8rste-indsats-for-l%C3%A6sningen-12325

Forlaget Tellerup og Dennis Jürgensen deltager i danmarkshistoriens største indsats for læsningen

Pressemeddelelse august 24, 2011 Børn og Unge

Torsdag d. 8. september er det FN's Internationale Læsedag og det markerer alle landets folkeskoler med blandt andet højtlæsning og elever der skal finde på tekster til musik. Men der er mange andre spændende aktivteter rundt omkring I landet. Det sker gennem det nye store læseprojekt Ordet Fanger.

FN DJ

Hos forlaget Tellerup bakker man også op omkring Ordet Fanger aktiviteterne og forlaget er en meget aktiv partner I projektet.


“Vi vil hen over året, være med til at sætte fokus på børns læsning, via Ordet Fanger. Det er naturligt at computere, osv. fylder meget hos børnene. Men en god bog, hvad enten man selv læser, eller får læst den højt af forældre eller bedsteforældre, giver en helt unik
oplevelse”, siger Harald Tellerup.


Det tre‐årige projekt Ordet Fanger, har til hensigt at sætte fokus på børn og unges læsefærdigheder, men også på rigtig god børnelitteratur. Ordet Fanger har samlet både skoler, lærere, detailhandelen, forlag, forfattere og naturligvis biblioteker, i en samlet
indsats. Ordet Fanger er dermed Danmarks største indsats for læsning, nogensinde.


“FN’s Internationale Læsedag markerer vi bl.a. ved at uddele gratis bøger I Rødovre Centeret. Det drejer sig om forfatteren Dennis Jürgensens seneste udgivelse “Tunnelmanden” og forfatteren møder endda selv op og signerer bøgerne ”, siger Harald Tellerup.
Årligt tilbagevendende begivenhed.

FN's Internationale Læsedag blev introduceret i 1966 og via projekt Ordet Fanger, er det tanken at dagen hvert år skal markeres. Og det sker via en lang række aktivteter rundt omkring I landet. Med events på biblioteker, I detailhandlen, forfattere der læser højt og
meget, meget mere.

Se mere på www.ordet‐fanger.dk og hold dig opdateret på vores Facebook‐side
www.facebook.com/ordet‐fanger.


Bag Ordet Fanger står sammenslutningen Dansk OrdforRåd, som består af Dansk Forfatterforening, Danmarks Biblioteksforening, Danmark Skolebiblioteker, Bibliotek & Medier (Kulturministeriet), Kommunernes Skolebiblioteksforening, Dansklærerforeningens Forlag, Gyldendal, Rosinante, Politikens Forlag, Forlaget Carlsen, Forlaget Alvilda, Forlaget Ilinea, NOTA, Turbine Forlaget, Forlaget Tellerup, Forlaget Torgard, COOP, Dansk Supermarked, Arnold Busck, Indeks Retail: Bog & Ide, Boghandleren, Bøger &
Papir, Bogfestivalen, Center for Børnelitteratur, Nationalt Videncenter for Læsning, BUPL.

For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte:
Forlaget Tellerup, Jesper Wessel Lindberg på tlf. 51 92 45 87
eller
Ordet Fanger, Lars Møller på tlf. 51 21 70 49

Emner


Børn og Unge