PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/foreningen-f%C3%A6llesmark-k%C3%A5ret-til-%C3%A5rets-lokale-forening-i-danmark-27365

Foreningen Fællesmark kåret til Årets Lokale Forening i Danmark

Pressemeddelelse december 19, 2022 Go'on

I den landsdækkende konkurrence Årets Lokale Forening i Danmark er foreningen Fællesmark fra Tuse Næs kåret som vinder, og dermed en kontant belønning på 100.000 kr. til foreningskassen.

Pr Foto Fællesmark AaretsLokaleForening 2022

Bag konkurrencen står det danske brændstofselskab Go’on, der har honoreret foreninger og foreningsfolk, som helt frivilligt yder en stor indsats for andre, og dermed er med til at skabe liv i lokalsamfundet.

Fællesmark var en af 415 nominerede foreninger i konkurrencen. Den startede med en onlineafstemning, hvor næsten 40.000 stemte på de 415 deltagende foreninger. De 20 foreninger med flest stemmer gik videre til finalerunden, hvor en uvildig jury fordelte placeringerne.

Juryen bestod af Lars Elsborg, Adm. direktør hos Sport24 A/S, Viggo Ravn, Chefredaktør ved JP Lokal, Hanne Lene Haugaard, Hovedbestyrelsesmedlem i DGI og bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd og Lisa Kjær Gjessing, Paralympisk og verdensmester i Taekwondo.

Juryen udtaler:

”Fællesmark tager med et visionært og alsidigt foreningsgrundlag favntag med en kendt problematik i mange områder af Danmark, nemlig at udfordre den stigende centralisering og skabe nyt liv i landområdet. I Juryen er vi imponerede over idérigdommen og handlekraften bag Fællesmark. Lige netop derfor er Fællesmark kåret som Årets Lokale Forening 2022. Vi glæder os til at følge foreningens aktiviteter og imødeser med glæde en invitation til en shelter- og vandretur.”

Go’on har i dag 180 tankstationer rundt i hele Danmark, og langt de fleste er etableret i mindre byer, hvor de store benzinselskaber er flygtet fra.

”Dette er vores bidrag til at sætte fokus på de mange lokale foreninger, som holder lokalområderne kørende. Selvom det kun er 27 foreninger, der har modtaget en økonomisk gevinst, så er vores konkurrence også en platform, som får de mange foreninger og frivillige frem i lyset. Her modtager de positive kommentarer og skulderklap, som altid er rart at få som frivillig,” siger Mick Kjær, adm.dir i Go’on.

I små film på Facebook har Go’on skabt opmærksomhed om foreningerne, og i en af filmene jagter de nyheden om, at der er fundet en mand, som helt frivilligt bruger sin fritid på at træne lokalområdets børn i håndbold.

”Vi vil gerne med et glimt i øjet sætte fokus på, at det desværre bliver sværere og sværere for foreninger at finde frivillige. Der er mange årsager, blandt andet et stigende bureaukrati og papirarbejde i foreningerne, men også at særligt børnefamilier har en travl hverdag. Derfor er det endnu vigtigere, at vi hylder de frivillige, som er aktive, så de fortsætter deres store arbejde, som alle jo er enige om, er til stor gavn for os andre,” påpeger Mick Kjær.


Fakta:

Fællesmark fra Tuse Næs blev nr. 1 i kampen om at blive Årets Lokale Forening 2022

Go’on står bag kåringen af Årets Lokale Forening 2022

Go’on er et danskejet brændstofselskab, som driver 180 tankstationer rundt i hele Danmark

Go’on er kendt for at åbne tankstationer i de lokalområder, hvor de multinationale selskaber er flygtet fra

Du kan se vinderne på siden: www.støtdelokale.nu

Vinderen og modtager af 100.000 kr.: Fællesmark ved Tuse Næs

Nr. 2 og modtager af 50.000 kr.: Killer Bees Softball Klubfra Otterup

Regionsvinder Nordjylland (25.000 kr.): Team Tvilling fra THISTED

Regionsvinder Sjælland (25.000 kr.): Holbæk og Regstrup-Spejderne

Regionsvinder Hovedstaden (25.000 kr.): Dronningmølle Borgerforening

Regionsvinder Syddanmark: Odense Skole- og Ungdomsorkester

Regionsvinder Midtjylland: Gnisten/Musikværket i Ry

Derudover er yderligere 20 foreninger blevet belønnet med 15.000, 5.000 eller 2.500 kr.

Go’on er en aktiv spiller i de lokalsamfund, hvor de har tankstationer.

Kontakter


Emner


Go'on