PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/foredrag-om-rejser-er-et-hit-27514

Foredrag om rejser er et hit

Pressemeddelelse januar 15, 2024 Rejser Rejseforedrag Underholdning Fritid Ferie Digitalt Tendens Forbrug

Flere og flere danskere deltager i et online rejseforedrag, inden de booker rejsen. Det er en nem og behagelig måde at blive klog på et rejsemål og efter at have været med på et foredrag, så ved man hvad man vil. Kort sagt er rejseforedrag vejen til en bedre rejse for mange.

Foredrag om Thailand med Check Point Travel

Online foredrag om rejser til Sicilien, Zanzibar, Bali eller Thailand. Eller hvad med et foredrag om ferie i autocamper i USA? Mulighederne er mange, når den næste ferie skal forberedes. Og rejseforedragene er populære som aldrig før, lyder det fra rejsebureauet Check Point Travel, som ligger i Aarhus.

”Vi begyndte med online foredrag under Corona, hvor mange danskere sad derhjemme måned efter måned, mens udlængslen bare voksede og voksede. Og foredragene var populære fra starten,” forklarer bureauchef Henrik Særmark-Thomsen, som forventede, at interessen for de virtuelle foredrag ville klinge af, så snart at covid-epidemien var under kontrol. Men det har været helt modsat:

”Rejselysten er stor og rigtig mange vælger at deltage i vores foredrag, inden de booker deres rejse. Så i dag har vi flere foredrag end nogensinde før,” lyder det fra bureauchefen, der selv holder foredrag om blandt andet Italien.

Hos Autocampers.dk, som udlejer autocampere i hele verden, gør samme tendens sig gældende.

”Vi holder online foredrag om ferie i autocamper i USA med jævne mellemrum. Målet med foredragene er at gøre det nemt og trygt at booke en autocamper i udlandet, og vi gør vores bedste for at dele den nødvendige viden på en behagelig måde,” forklarer direktør i Autocampers.dk, Dorte Kuula, som også kan fortælle, at der er flere foredrag på vej fra Autocampers.dk.

”Under covid voksede interessen for ferie i autocamper – særligt i Europa. Så præsenterer snart online foredrag om autocamper i Tyskland, Schweiz og Norge,” fortsætter direktøren, som også kan fortælle, at tilbagemeldingerne fra deltagerne er særdeles positive:

”Det er klart vores indtryk, at foredragene gør det nemt og overskueligt at arrangere en rejse. Det er i hvert fald den respons, vi får fra vores rejsende.”

Check Point Travel har hele 18 foredrag i januar i år, hvoraf flere allerede er afholdt. Deltagerantallet på foredragene svinger mellem 100 og 500 personer pr. foredrag.

Foredragslisten hos Check Point Travel

Sicilien 16. januar
Bali 17. januar
USA 18. januar
Canada 23. januar
Sri Lanka 24. januar
Seychellerne 25. januar
Vietnam 30. januar
Toscana 1. februar
Thailand 7. februar
Hawaii 8. februar

Tilmelding på https://www.cpt.dk/artikel/foredrag/

Foredrag hos Autocampers.dk

Det vestlige USA i autocamper 8. februar

Tilmelding på https://www.autocampers.dk/tilmelding/


Fakta om online rejseforedrag

  • På et online foredrag kan du deltage hjemmefra eller et andet sted, der passer dig.
  • Foredragene afholdes live – typisk på Facebook Live. Det sker sædvanligvis om aftenen.
  • Foredragerene varer typisk en times tid.
  • Det er gratis at deltage, og ofte får deltagerne en foredragsrabat.
  • Efter foredraget modtager deltagerne et link til en videooptagelse af foredraget, så det kan ses igen.

Kontakter


Emner


Rejser Rejseforedrag Underholdning Fritid Ferie Digitalt Tendens Forbrug