PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fordelene-ved-en-adventure-efterskole-24135

Fordelene ved en adventure efterskole

Pressemeddelelse november 24, 2017 Natur efterskole Adventure efterskole

I dette indlæg kan du læse om fordelene ved at tage et år på efterskole, og særligt fordelene ved at tage på en adventure efterskole. Derudover kan du læse om nogle af de forskellige linjer, som efterskoler rundt omkring i landet tilbyder.

Adventure 3

Fordele ved efterskole

Flere og flere danske unge vælger at tage på efterskole i 9. eller 10. klasse. Der kan være mange grunde til, hvorfor man vælger at tage på efterskole, men nogle af de mest omtalte er:

  • Selvudvikling
  • Livslange relationer
  • Spændende oplevelser
  • Fagligt interessant
  • Social forståelse
  • Modenhed

På en efterskole møder man mange forskellige mennesker fra forskellige samfundslag, hvilket er med til at øge ens forståelse for andre mennesker. Dette medvirker også til at man bliver mere moden, samt at ens horisont bliver udvidet. Derfor er efterskole et fantastisk år for unge mennesker inden de skal videre i enten arbejde eller uddannelsessystemet. For mange er det også et år, hvor man kommer væk hjemmefra, og for første gang oplever, hvordan det er at bo uden forældre. Dette kræver at man tager ansvar, og dermed i sidste ende bliver mere selvstændig og moden. Der er mange mennesker, som har været på efterskole, der fortæller, at det var det bedste år i deres liv. 

Forskellige linjer

Der er ca. 250 efterskoler i Danmark, som ligger spredt udover hele landet. De specialiserer sig ofte i noget bestemt, og har linjer inden for dette emne. Derfor er det en god idé at være klar over ens interesser, når man skal vælge en efterskole, da dette kan indskrænke nogle af efterskolerne, så man kan få et overblik over de efterskoler, der kan understøtte og fremme ens interesser. Nogle af de mest populære former for efterskoler er:

  • Adventure efterskole
  • Natur efterskole
  • Idrætsefterskole
  • Musik efterskole
  • International efterskole

Adventure efterskole

En adventure efterskole er for dem, der elsker at udfordre sig selv både fysisk og mentalt. Her kan man igennem forskellige adventure fag lære mere om sig selv og fagene. Man kan eksempelvis prøve ting som:

  • Kajak
  • Klatring
  • Vandring
  • Mountainbiking

Der er ofte en masse friluftsliv og social sammenvær involveret. Det er en sjov og alternativ måde at have undervisning på, hvor man også er aktiv. Mange adventure efterskoler inddeler undervisningen i overordnede emner gennem året. Et emne kunne eksempelvis være vand, og så skulle eleverne arbejde med kajak, svømning, snorkling osv. Dette er en sjov måde at få kendskab til mange forskellige sportsgrene, og lære noget om teorien bag dem. 

En adventure efterskole er med til at flytte personlige grænser. Her lærer man, hvordan man reagerer i forskellige situationer. Dette kunne eksempelvis være, når man er træt og sulten, eller når ens fysiske grænser bliver afprøvet. Her lærer man mere om sig selv, og hvordan man håndterer pressede situationer. Det hele handler om at lære at stole på sig selv og sin krop, og opleve at ens grænser kan rykkes meget mere, end man lige går og tror. Derudover er en rigtig vigtig del af det også at have det sjovt, og gøre alle disse ting sammen med sine venner. Det skaber et helt særligt bånd, når man har set hinanden i pressede situationer. 

Emner


Natur efterskole Adventure efterskole