PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/forbud-virker-ikke-mod-unges-hashrygning-11404

Forbud virker ikke mod unges hashrygning

Pressemeddelelse december 8, 2010 Familie

Konfrontation nytter ikke. I stedet skal man vise sin bekymring, hvis ens børn eksperimenterer med illegale stoffer, siger erfaren misbrugskonsulent i ny forældrefilm.

Joint 2

Forbud er ikke den rette vej, hvis man vil holde sine børn fra at ryge hash eller prøve hårdere stoffer. Konfrontation nytter ikke noget. Den fører blot til, at de unge lukker af. 

I stedet skal man uden fordømmelse spørge til brugen af hash eller andre illegale stoffer i de unges omgangskreds – samtidigt med at man klart melder sine egne holdninger ud.  Og man skal vise sin bekymring.  For selv om de 15-16-årige  lytter mest til kammeraterne og vrænger afvisende, når de voksne blander sig, så betyder fars og mors mening stadigt meget, lyder meldingen fra en erfaren misbrugskonsulent.

”Man skal ikke bruge forbud og fordømmelse.  Men man skal vise, at man har en holdning. Man skal sige, hvad man synes er rigtigt og forkert, og signalere at man mener, det kan være farligt,” siger misbrugskonsulent Torben Vangsted, Odense.

Torben Vangsted er hovedperson i filmen ”Det vilde sus” om unge og illegale rusmidler. Den såkaldte  ’forældrefilm’ er støttet af TrygFonden og Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler og er beregnet som oplæg ved forældremøder i 8.-9. klasse. Den kan  desuden ses gratis på nettet.

I filmen anbefaler misbrugskonsulenten også at vælge tidspunktet med omhu: 

”Man skal ikke snakke med den unge om det, når han kommer hjem pissefuld klokken fire om morgenen. Det er ikke dér, man skal rive fat i ham og belære ham om alkohol og stoffer. Heller ikke det dagen efter, når han bare tænker på, hvornår tømmermændene holder op. Man skal vente til et af de tidspunkter, hvor man mærker, at der er adgang til den unge. Hvor der er hul igennem.”

Måske kommer barnet selv med en åbning:  ”Hvis dit barn fortæller, at de selv eller deres kammerat har prøvet at ryge af en joint, der gik rundt – så er der ekstremt vigtigt, at vi ikke skubber dem væk, ved at sige ’det gør du bare aldrig mere’. Man skal gå ind i en nysgerrig dialog. Man skal få de unge til at fortælle om deres oplevelser. Hvis vi bliver fordømmende, så får vi aldrig mere noget at vide. Til gengæld skal vi klart fortælle dem, at vi er bekymrede. Det er en rigtig god investering. For når barnet på et eller andet tidspunkt reagerer på, at man er bekymret – så har man platformen for at få en snak om, hvad der foregår. Og det er her man giver sine holdninger videre.”

Både hash og hårde stoffer som amfetamin, kokain og ecstasy kan i dag købes i selv de mindste provinsbyer. Stoffer har aldrig været så billige som nu, og for de unge koster det mindre at blive høj på for eksempel amfetamin end at drikke sig fuld. I filmen fortæller unge i 8.-9. klasse om, hvordan de er blevet tilbudt stofferne på gaden og på diskoteker – og i hvilke sammenhænge der ryges hash.

Forældre skal have et minimum viden, når de taler rusmilder med deres børn. Børnene ved nemlig en masse. Og hvis forældrene kommer med overdrevne påstande om, at man bliver narkoman af at prøve hash eller ecstasy – så mister de troværdigheden.

Set med Torben Vangsteds øjne svarer vejledning om illegale stoffer til trafik-undervising. På samme måde som vi klæder børnene på til at passe på sig selv i trafikken, skal vi lære dem at træffe de rigtige  valg, når de møder rusmidlerne – for de møder dem før eller siden.

Alkohol og gruppepres er to vigtige faktorer i forhold til de illegale rusmidler, først og fremmest hash. Langt de fleste, der bruger eller har prøvet illegale rusmidler, fortæller, at de var fulde første gang, de prøvede et stof. Typisk sidder man i en kreds, og pludselig kommer det ene eller det andet stof på bordet. Under de forhold er det svært at sige nej.  Men det hjælper, hvis de unge er forberedt hjemmefra. Forældrene kan fortælle dem, at situationen sikkert vil komme, og at de godt kan sige nej, trods presset .

Op mod halvdelen af de unge prøver før eller siden hash – mens fem-ti procent går hen og får et permanent og mere og skadeligt forbrug. Hertil kommer, at omkring 10 procent af de unge – flere drenge end piger - også eksperimenterer med hårdere stoffer.

At ryge hash hver weekend over nogle måneder fører til nedsat præstationsevne. Værre bliver det, når der suppleres med hverdagsrygning. I filmen illustrerer Torben Vangsted hvordan, funktionsniveauer daler voldsomt hos unge, der ryger hver uge.

Som forældre skal man undgå panik, uanset om det gælder hash eller hårdere stoffer. Unge har alle dage eksperimenteret med livsstil -  piercinger, ekstremsport, heavy metal, øl-stafet – og for en mindre gruppe fører det til de illegale rusmidler. Men man bliver ikke narkoman af et prøve hash, amfetamin eller esctasy.

”Problemet er, at der er et lille mindretal, som har svært ved at styre forbruget. Erfaringen viser, at jo

tidligere man har indledt sit forbrug af rusmidler – uanset om det er alkohol eller hash – jo større chance er der også for, at man senere bliver afhængig – også af hårde stoffer,” siger Torben Vangsted.

I filmen medvirker også en hjerneforsker og en kvindelig  politibetjent.

Billedtekster:

Op mod halvdelen af danske unge prøver hash - og næsten 10 procent eksperimenterer også med hårdere stoffer som kokain, amfetamin eller ecstasy. Fra filmen: "Det vilde sus" - en Forældrefilm om illegale stoffer.  

Selv i de mindste provinsbyer kan man i dag finde alle slags illegale stoffer - og de bliver billigere og billigere. Fra filmen "Det vilde sus" - en Forældrefilm om unge og illegale stoffer.

Misbrugskonsulent Torben Vangsted, Behandlingscenter Odense. Fra Forældrefilmen "Det vilde Sus."

Trailer til filmen

http://vimeo.com/17379637

Kontakter


Torben Vangsted

Projektleder
Behandlingscenter Odense
tova@********* Vis...
29 62****** Vis...

Emner


Familie