PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/forbrugsfest-g%C3%A6lder-ogs%C3%A5-hos-andelshavere-3029

Forbrugsfest gælder også hos andelshavere

Pressemeddelelse august 1, 2006 Økonomi

Det er ikke kun ejerboligejere, som bruger rigtig mange penge på deres bolig. Andelshaverne kan bestemt også være med.

Det viser en undersøgelse fra Andelsportal.dk, som har analyseret andelshavernes låne- og forbrugsmønster efter de fra 1. februar sidste år har haft mulighed for at låne med pant i andelen.

Ifølge undersøgelsen, som er foretaget blandt brugerne af portalen, har næsten hver anden lånt penge i banken. Hele 44 % har inden for det sidste år holdt lånefest i de opsparede friværdier. Ifølge Andelsbogen, som administreres af Retten ved Århus, er der taget pant for over kr. 11 milliarder det første år, hvor det har været muligt at låne penge i banken.

Mange af pengene bruges på andelslejligheden

De lånte penge bliver ikke brugt på dyre rødvine og udlandsrejser. Faktisk går rigtig mange af pengene tilbage til andelslejligheden i form af vedligeholdelse og istandsættelser. Undersøgelsen viser, at 58 % af låntagerne faktisk bruger pengene på at istandsætte deres lejlighed med nyt badeværelse, køkken eller generel istandsættelse. De resterende låner til at komme af med gammel gæld, køb af ny bil og almindeligt forbrug.

Tabel over andelshavernes forbrug:

Nyt badeværelse 12 %
Nyt køkken 27 %
Generel istandsættelse 19 %
Bil 10 %
Betalt gammel gæld 21 %
Almindeligt forbrug 11 %
(Kilde: Andelsportal.dk)


Om andelsportal.dk

Andelsportal.dk, som drives af AB Gruppen A/S, servicerer landets andelshavere og andelsboligforeninger med bl.a. gratis rådgivning, nyheder på boligmarkedet og arbejdsopgaver i udbud. Portalen har sammen med sine søsterportaler over 30.000 månedlige brugere og vil i 2006 videreformidle arbejdsopgaver for mere end kr. 1. milliard.

Kontakt direktør Martin Borgstrøm på telefon 7733 4000 eller [email protected] for mere information og billedmateriale - www.andelsportal.dk

Emner


Økonomi