PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/forbrugerombudsmanden-har-nu-bekr%C3%A6ftet-at-hverken-sportseducation-dk-eller-elever-herfra-overtr%C3%A6der-lov-om-markedsf%C3%B8ring-af-sundhedsydelser-6206

Forbrugerombudsmanden har nu bekræftet, at hverken Sportseducation.dk eller elever herfra overtræder lov om markedsføring af sundhedsydelser.

Pressemeddelelse november 12, 2008 Uddannelse

Sportseducation.dk"s konkurrenter At Work og Skolerne for Idrætsmassage har som led i en større kampagne mod Sportseducation.dk klaget til såvel Sundhedsstyrelsen som Forbrugerombudsmanden over Sportseducation.dk.

Logo2008 2

Sundhedsstyrelsen fremkom under sagens behandling med en udtalelse, der kunne skabe tvivl om Sportseducation.dks eksamensbeviser for elever uddannet 2007 og forår 2008, hvilket At Work og Skolerne For Idrætsmassage har brugt som en kærkommen lejlighed til at angribe Sportseducation.dks troværdighed.

Sportseducation.dk har altid sat elevernes troværdighed højt og har ikke kunnet leve med, at der blev sået nogen tvivl om uddannelsen hos Sportseducation.dk. En læge har derfor verificeret og kontrolleret alle eksamensbesvarelser i anatomi og fysiologi 2007 og forår 2008, og de pågældende massører er efterfølgende blevet tilsendt et verificeret uddannelsesbevis underskrevet af læge Henrik Alstrøm og uddannelsesansvarlig Jesper Schandorff.

Sundhedsstyrelsen har tidligere udtalt, at denne fremgangsmåde og Sportseducation.dks eksamensform i øvrigt lever op til de generelle krav på området.

Forbrugerombudsmanden har d.d. (onsdag den 12. november 2008) ligeledes bekræftet, at denne fremgangsmåde og Sportseducation.dk"s eksamensform lever op til de generelle krav på området.

Forbrugerombudsmanden oplyser at man ikke vil foretage sig mere i sagen.  

Forbrugerombudsmanden udtaler i øvrigt, at sagen efter hans opfattelse reelt har baggrund i konkurrence om markedsandele, hvilket på ingen måde overrasker Sportseducation.dk.

Det stilles i øvrigt ikke på nogen måde spørgsmålstegn ved massøruddannelsens kvalitetsniveau eller seriøsitet.  

Såfremt der måtte være spørgsmål til ovenstående kontakt da venligst uddannelsesansvarlig Jesper Schandorff via e-mail [email protected], telefon 33 13 17 78 eller via SMS service 20721778

Med venlig hilsen

Jesper Schandorff - Sportseducation.dk

Emner


Uddannelse