Forandringsledelse i en foranderlig verden, 3. del

I den lille føljeton om “Forandringsledelse i en foranderlig verden” har vi indtil nu fokuseret på de mange krav, der stilles til ledere og personaleansvarlige i moderne danske virksomheder. I denne artikel vil De blive præsenteret for et effektivt ledelsesværkstøj, som kan hjælpe Dem og Deres virksomhed igennem forandringsprocesser, forhandlinger, konfliktsituationer og i hverdagen generelt. Det drejer sig om en anerkendt tilgang kaldet appreciative inquiry eller værdsættende samtale.

Fra individualisme til systemer af relationer

Nye teorier og tilgange inden for personale- og virksomhedsledelse mener, at frøene til forandring findes i relationerne mellem mennesker i stedet for i det enkelte menneske isoleret. Frøene findes i de spørgsmål, vi stiller, og i de historier vi fortæller i organisationerne. Derfor kan nysgerrige samtaler og værdsættende dialog blive vigtige værktøjer til forandring – for ikke at sige forvandling.

Det, der gør appreciative inquiry, eller værdsættende samtale, til en anderledes og fordelagtig tilgang, er dens evne til at fokusere på muligheder, altså det der virker, i stedet for at der bliver fokuseret på problemer.

Metodisk er værdsættende samtaler først og fremmest udviklet og viderudviklet i USA og England af bl.a. David L. Cooperrider, Peter Lang og Diana Whitney. Filosofisk og teoretisk tager værdsættende samtaler udgangspunkt i systemteori og i socialkonstruktionismen, der peger på, at viden først og fremmest dannes i sociale interaktioner. Ifølge disse retninger findes der ikke nogen objektiv virkelighed. Alt undtagen den fysiske virkelighed skabes i relationer mellem mennesker og er således sociale konstruktioner. Sprog og kommunikation er i den forbindelse af afgørende betydning for, hvordan vi i fællesskab skaber og oplever verden da det er igennem sproglige forhandlinger, at vi skaber den virkelighed vi oplever. Sprog er en fælles aktivitet og det er i denne antagelse, at værdsættende samtaler tager sit udgangspunkt – enhver organisations virkelighed er virkelig i kraft af den måde, hvorpå folk taler og handler både i og udenfor organisationen. Ændres sproget og handlingerne i en organisation vil virkeligheden således også ændre sig.

Værdsættende samtaler er en konstruktiv og undersøgende tilgang til organisationer og til de mennesker, der udgør dem. En nysgerrighed efter at finde ud af og systematisere alt det, folk gør godt. Det handler om at gøre op med det traditionelle fokus på fejlfinding, hvor enkelte medarbejdere ofte bliver mål. Med værdsættende samtaler er fokus i stedet rettet mod at skabe fremtiden ved hjælp af visioner og ved at beskrive forestillinger, metaforer og drømme hos den enkelte og i hele organisationen.

Værdsættende samtaler i  praksis

Rent praktisk foregår værdsættende samtaler oftest ved, at konsulenter internt eller eksternt i organisationen retter medarbejderes og lederes fokus mod de muligheder, der ligger i organisationens fortid, nutid og fremtid. Sproget skal være værdsættende og anerkendende, hvilket dog af nogle misforstås som jubeloptimisme eller naivitet. Men det er det langt fra. Når man lytter til sproget og stemmerne i organisationen sker det nemlig ofte, at man støder på problemer i form af konflikter, magtkampe, vrede og ærgrelser. Men at tage problemerne alvorligt er også en måde at anerkende eller værdsætte organisationens medlemmer på. Når man benytter sig af værdsættende samtaler får problemerne imidlertid ikke lov at fylde som problemer traditionelt gør, og man sætter ikke al energi ind på at løse dem. Man forsøger ikke desperat at finde svar. Man stiller spørgsmål. Konstruktive spørgsmål, der fører organisationen fremad. Intentionen er, at ingen må glemmes og ingen må føle sig overrumplet eller nedgjort. Er der derfor behov for at snakke om ting eller episoder, som man føler ikke fungerer optimalt eller som er direkte problematiske, så skal der også være rum for det.

Aktiv Kurser / Probana udbyder en lang række uddannelser, der beskæftiger sig med erhvervspsykologi og Human Ressource management. Blandt disse er der flere, der, med baggrund i forskellige fokus, beskæftiger sig med værdsættende samtaler som ledelsesmæssigt værktøj. Er man derfor interesseret i værdsættende samtaler som ledelsesmæssigt værkstøj, kan man hos Aktiv Kurser / Probana vælge mellem uddannelser inden for proceskonsultation (PUK), stress management konsultation (SMK), erhvervspsykologi (EPU), coaching (COU), samt mellemlederuddannelser (MLU).

Se i øvrigt Aktiv Kurser / Probanas hjemmeside

Husk at læse fjerde del af føljetonen om forandringsledelse, som er at finde på PressPort onsdag d. 27. oktober. Her vil fokus være på emnet Modstand mod forandring.

Emner