Forandringsledelse i en foranderlig verden, 2. del
Pressemeddelelse oktober 22, 2010 UddannelseI går blev den første del af føljetonen om forandringsledelse publiceret, og i denne del fokuseres der på, hvorfor og hvordan der kræves kompetente ledere - netop i forhold til forandringsledelse.
Forandring og udvikling synes nærmest at være det eneste, vi i dag kan tage for givet. Også arbejdsmarkedet påvirkes af denne tendens, og i slutningen af det tyvende århundrede er der sket et storstilet skift i forhold til arbejde og produktion. Det nye arbejde er karakteriseret ved avanceret teknologi – automatisering, avancerede computere og informationsteknologier – og det får betydning for restruktureringen af arbejdsopgaver, beskæftigelse og organisatorisk praksis i det hele taget.
Uanset hvordan en virksomhed vælger at implementere medarbejderorienterede tiltag, er erhvervslivets eksperter enige om, at det er både nødvendigt og vigtigt. Videreuddannelse for ledere og personaleansvarlige inden for erhvervspsykologiske områder er derfor mere aktuelt end nogensinde.
Uddannede ledere giver større tilfredshed hos medarbejderne
I det moderne samfund forandres virksomhedsstrukturen aktuelt i retning af projektgrupper, selvstyrende grupper og andre mindre samarbejdsenheder, hvilket stiller store krav til udviklingen af lederens personlige egenskaber. Uden en god leder oplever man sjældent, at en virksomhed får succes, hverken hvad angår forhold som økonomi, effektivitet og image, eller når det drejer sig om faktorer som virksomhedskultur, medarbejdertilfredshed og arbejdsklima.
Selvom udviklingen på arbejdsmarkedet således har resulteret i nye organisationsstrukturer og arbejdsforhold, som i mange tilfælde indebærer, at den traditionelle lederrolle ikke længere er brugbar, betyder det ikke, at moderne medarbejdere ikke har behov for ledelse.
De krav, som det moderne arbejdsmarked stiller til ansatte og ledere indebærer imidlertid, at lederne har fået en ny rolle. Ledere skal i højere grad trænes i at være coaches og konfliktløsere, samtidig med at de skal påtage sig rollen som formidler af virksomhedens værdier og være rollemodel for den adfærd, der ønskes i virksomheden. Det er således ikke en leder i traditionel forstand, de moderne medarbejdere savner, men derimod en leder, der har indsigt i de menneskelige aspekter ved arbejdslivet og som kan støtte dem i deres egen personlige udvikling.
Videreuddannelse af ledere og personaleansvarlige indenfor HRM og erhvervspsykologi bliver i relation til denne udvikling en nødvendighed for, at danske virksomheder kan forbedre arbejdsmiljøet for deres ansatte og dermed også forblive konkurrencedygtige.
Mange medarbejdere har desuden behov for en leder, der har forståelse for deres behov for at have et udfordrende arbejde. Ledere, der har forståelse for det udviklende arbejde, forstår også at tage hensyn til den enkelte medarbejders ressourcer og udviklingsmuligheder på en måde, så medarbejderne hverken føler sig over- eller underbelastede.
Bliv en bedre leder – få indsigt i erhvervspsykologi
Afklarende erhvervspsykologiske værktøjer øger forståelsen inden for områder som virksomhedskultur, motivation, engagement, følelsesmæssige relationer, stress og kognitive ressourcer - altså faktorer, der er af betydning for såvel det sociale klima i en virksomhed, medarbejdernes individuelle velbefindende, virksomhedens ansigt udadtil som dens produktion. Eksempelvis kan større viden om virksomhedskultur give et mere nuanceret billede af, hvorfor det kan være vanskeligt at få to medarbejdergrupper til at samarbejde på tværs af faggrænser. Et problem, der kan give anledning til store interne konflikter og smitte af på såvel stemning som produktion i hele virksomheden.
Erhvervspsykologi kan, foruden at give en større forståelse for processer i virksomheden, åbne op for forandringer. Erhvervspsykologiske værktøjer rettet mod forandring giver anvisninger på, hvordan en given situation eller problemstilling i en virksomhed med fordel kan løses.
Aktiv Kurser / Probana udbyder en lang række uddannelser, der beskæftiger sig med erhvervspsykologi og Human Resource Management. Herunder kan De blandt andet vælge Erhvervspsykologi-uddannelsen, EPU, som er særlig relevant i forbindelse med videreudvikling af HR-kompetencer hos ledere og personaleansvarlige.
Se i øvrigt Aktiv Kurser / Probanas hjemmeside.
Husk at læse tredje del af føljetonen om forandringsledelse, som er at finde på PressPort mandag d. 25. oktober. Her vil fokus være på emnet Appreciative Inquiry (den værdsættende samtale), som kan være en utrolig brugbar tilgang i forbindelse med forandringsledelse.
Emner
Uddannelse