PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/for-f%C3%B8rste-gang-syv-michelinstjerner-til-et-af-eu-s-mindste-medlemslande-26310

For første gang: Syv Michelinstjerner til et af EU’s mindste medlemslande

Pressemeddelelse juni 24, 2020 Slovenien Michelin Michelin Guide Gourmet Gastronomi

Slovenien, et af EU mindste medlemslande, medtages for første gang i den røde madbibel. Seks restauranter får stjerner. En enkelt får hele to.

Ana Ros Michelin Slovenia by Marko Ocepek

Det lille alpeland Slovenien har i flere år markeret sig som et spændende madland. En stolt gastronomisk tradition revitaliseres i disse år af en række bemærkelsesværdige kokketalenter, og ikke mindst den autodidakte kok Ana Roš, der i 2018 blev kåret som verdens bedste kvindelige kogekunstner for hendes meritter på restauranten Hiša Franko, har trukket mange overskrifter.

Sidste år blev Roš udnævnt til officiel ambassadør for gastronomiturisme af FN's World Tourism Organization (UNWTO), og nu har også den berømte røde madbibel Michelin fået øjnene op for Slovenien og ikke mindst Ana Roš.

To stjerner blev det til for Hiša Franko, der ligger i bjerglandsbyen Kobarid, da Michelin for første gang nogensinde skulle uddele de eftertragtede stjerner til Slovenien. Det skete ved en transmissson tidligere i dag.

Ana Roš og Hiša Franko var på forhånd blandt de absolutte favoritter, men der var også spænding om, hvem der ellers ville blive belønnet for deres gastronomiske indsats.

Flere andre kokke har som Ana Roš medvirket til at gøre opmærksom på den gastronomiske kreativitet i de slovenske landdistrikter. I Vipava-dalen i den sydlige del af landet har kokken Tomaž Kavčič med Pri Lojzetu slået sit ry fast som en af Slovenien bedste spisesteder og i Radovljica bringer Uroša Štefelin gamle slovenske retter fra Gorenjska-regionen til ny ære og værdighed på Vila Podvin. Begge restaurant har fået en enkelt Michelinstjerne.

Det samme gælder restauranterne Hiša Denk, der ligeledes ligger på landet, ikke langt fra den østrigske grænse, Dam i Nova Gorica tæt på Italien samt Atelje der ligger i hovedstaden Ljubljana.

“Vores inspektørers valg viser det usædvanligt høje niveau, der er på den slovenske kulinariske scene, kreativiteten blandt de talentfulde kokke, de lokale ingrediensers høje kvalitet og også kokkenes engagement i forhold til at opnå en mere bæredygtig tilgang til gastronomi. Vores inspektører var begejstrede for at kunne afsløre de restauranter, der gør Slovenien til en så fascinerende og spændende international destination, som alle foodies og gastroturister bør opdage eller genopdage,” siger Michelins internationale direktør Gwendal Poullennec i en kommentar til uddelingen.

Del af langsigtet strategi

Det er ikke kun de slovenske kokke, der arbejder hårdt. I kulissen har ministeriet for teknologi og økonomisk udvikling sammen med Sloveniens turistråd i en årrække forsøgt at markedsføre og positionere Slovenien som gastronomisk destination, og det bærer frugt nu. For nylig blev Slovenien udpeget som Europæisk gastronomisk region i 2021, og med Michelinguidens ankomst øges muligheden for at gøre Slovenien mere synlig som gastronomisk destination og for at hæve kvaliteten af ​​den slovenske gastronomi.

”Afsløringen af de første slovenske Michelinstjerne-modtagere er et bevis på, at slovensk gastronomi har været klar til Michelins ankomst i et stykke tid. At få tildelt stjerner til seks restauranter i det allerførste år er en ekstraordinær succes. Jeg er især glad for, at modtagerne kommer fra alle dele af Slovenien. Succesen kommer på et tidspunkt, hvor turismen står over for en af ​​sine største kriser til dato, og Michelinstjernerne er en stor opmuntring og motivation for slovensk turisme og naturligvis en mulighed for at højne den gastronomiske standard yderligere,” siger Maja Pak fra Sloveniens turistråd.

Slovenien er kommet godt igennem coronakrisen. Med en meget tidligt lockdown i marts fik man hurtigt bugt med virus, og nu har man åbnet grænser for stort set alle europæiske lande.

Additional information

Slovenian Tourist Board

Dimičeva 13, SI-1000 Ljubljana, Slovenia

Phone no.: +386 (0)1 589 85 53, fax: 00386 (0)1 5898 560

Lana Klemenčič, Global Public Relations, [email protected]

www.slovenia.info/press

Target Tourism, Press Office

Pia Klitten Sørensen

Tel.: +45 8680 1025, Mobil: +45 2452 1025

E-mail: [email protected]

Om Slovenien:

Slovenien blev dannet i 1991, det fjerde mindste land i EU, men Alpelandet har en lang og begivenhedsrig historie i kraft af placeringen i hjertet af Europa, kendt som det lille grønne land med en utrolig smuk og alsidig natur, smukt placeret mellem bjerge og Adriaterhavet. Slovenien er en skjult perle, som må og skal opleves! Landet prydes af mange gamle slotte, vingårde, stejle bjergskråninger i naturparker og drypstens- huler. Derudover har Slovenien en traditionsrig mad- og vinkultur. Hvert år afholdes der et væld af festivaler med fokus på fx lokal vin, mad og aktiviteter, desuden byder landet på 24 gastronomiske regioner og 14 vindistrikter samt en lang række kursteder, spaophold, vandre -og skifaciliteter. Befolkningen er meget imødekommende og her får gæsterne en autentisk oplevelse. Slovenien er ikke mindst kendt for hovedstaden Ljubljana – centrum lukket for trafik, fyldt med caféer, restauranter og romantiske grønne bydele, lounge ved flodbredderne og den berømte Trippelbro. Den korte afstand fra Danmark og det fornuftige prisniveau har gjort Slovenien til et sikkert og populært rejsemål for både familieferier, short breaks, camping eller aktiv ferie – året rundt.https://www.slovenia.info/

Emner


Slovenien Michelin Michelin Guide Gourmet Gastronomi