Forældre vil have klar besked om stamceller
Pressemeddelelse maj 19, 2015De fleste danske og svenske forældre ønsker at opsamle og opbevare deres børns navlesnorsstamceller i forbindelse med fødslen. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Epinion.
Danskere og svenskere har fået blik for potentialet i navlesnorsstamceller, som kan opsamles i forbindelse med fødslen og opbevares til eventuel senere brug. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har gennemført for StemCare, der som den eneste aktør i Danmark tilbyder opsamling af navlesnorsstamceller.
75 % af danskerne og hele 86 % af svenskerne svarer ja til, at de ville være interesserede i opsamling af deres børns navlesnorsstamceller i forbindelse med fødslen med henblik på opbevaring til eventuel sygdomsbehandling senere i livet. Og henholdsvis 66 % og 82 %, der allerede er forældre, ville ønske, at de havde fået opsamlet navlesnorsstamceller i forbindelse deres børns fødsel.
Gravide informeres ikke
Trods den store interesse er det ifølge Epinion en undtagelse, hvis praktiserende læge eller jordemoder orienterer om muligheden for opsamling af navlesnorsstamceller. Den praktiserende læge og jordemoderen er ellers ifølge undersøgelsen dem, som de fleste – helt op til 77 % - helst vil informeres af. I Danmark mener mere end tre fjerdedele af de adspurgte ligefrem, at det offentlige ligesom i mange andre lande bør have pligt til at informere gravide om muligheden for opbevaring af navlesnorsstamceller.
”Det er tankevækkende, at man fra offentlig side nedprioriterer at forholde sig til, at de gravide står over for et valg og gør sig mange overvejelser om emnet, selvom Danmark endnu ikke har en offentlig navlesnorsstamcellebank. Navlesnorsstamceller anvendes allerede til behandling af en del sygdomme, og det er efterhånden 30 år siden, verdens første behandling med stamceller fra navlesnoren fandt sted”, fortæller Lisbeth Juhl Christensen, direktør for StemCare.
Danmark bagefter
Svenskerne har i modsætning til Danmark for længst introduceret offentlig opsamling af navlesnorsstamceller. Den første navlesnorsstamcellebank i Sverige blev således etableret i 2006, og i 2009 valgte man at udvide, så der i dag både samles ind i både Gøteborg og Stockholm. Ud over at levere navlesnorsblod i Sverige, sender den svenske bank blandt andet blod til lande som USA, Chile og Australien.
”Rigshospitalet har igennem flere år forsøgt at overbevise politikerne om, at vi også bør have en navlesnorsstamcellebank i Danmark, men selvom daværende sundhedsminister Astrid Kragh var positiv over for forslaget, blev det som bekendt skrinlagt af regionerne i februar i år”, siger Lisbeth Juhl Christensen, der undrer sig over, at Danmark bevidst vælger fortsat at placere sig på sidelinjen på netop dette felt inden for stamcelleområdet.
”Det er jo ikke bare svenskerne, der har set behovet for etablering af offentlige navlesnorsstamcellebanker – de findes i alle de lande, vi normalt sammenligner os med, for eksempel i Tyskland, Frankrig, Spanien, England og selvfølgelig USA, der har haft en offentlig navlesnorsstamcellebank siden 1992. Disse lande er også forskningsmæssigt længere fremme på området, end man er herhjemme”, fortsætter hun.
Ifølge Lisbeth Juhl Christensen er en af årsagerne til, at man fra dansk side ikke interesserer sig mere for potentialet i navlesnorsstamceller netop, at navlesnorsstamceller til forskningsbrug er svært tilgængelige her i landet. Det betyder, at forskerne vender blikket mod andre stamcellekilder. Dermed forbliver antallet af danske studier med afprøvning af nye behandlingsmuligheder med navlesnorsstamceller fortsat meget få, og det smitter af på den politiske interesse for området.
”Selvom navlesnorsstamceller i dag fx bruges som standardbehandling af leukæmipatienter på Rigshospitalet, ser jeg ingen anden forklaring. Andre steder i verden er navlesnorsstamceller mere anerkendt som både eksisterende og potentiel behandlingsform end herhjemme. I USA, fx, er der lige nu 987 kliniske studier i gang med stamceller fra navlesnoren[1]. Her er det mere end 5 år siden, at antallet af transplantationer med navlesnorsblod overhalede antallet af knoglemarvstransplantationer[2].”
Navlesnorsstamceller bruges i dag til behandling af omkring 80 sygdomme[3].
Epinionundersøgelsen er baseret på respektive 1.021 (DK) og 1017 (S) interviews indsamlet på Epinions webpaneler blandt et repræsentativt udsnit af befolkningerne på 18 år og derover. De danske interviews er gennemført i perioden 6. – 11. september 2013, og de svenske i perioden 29. januar – 8. februar 2015.
FAKTA OM NAVLESNORSSTAMCELLER: 1. Stamceller er umodne celler, der kan kopiere sig selv og udvikle sig til en hvilken som helst af kroppens celler. Stamceller har derfor potentiale til at reparere ødelagte funktioner og helbrede sygdomme. 2. Behandling med stamceller er i kraftig vækst. Over hele verden har læger allerede behandlet flere end 30.000 børn og voksne med stamceller fra eget navlesnorsblod eller fra en donor[4], og i første halvdel af 2010 oversteg antal behandlinger med navlesnorsstamceller for første gang antallet af behandlinger med knoglemarvsstamceller i USA.[5] 3. I dag anvendes navlesnorsstamceller primært til behandling af blodrelaterede sygdomme. Forskerne tror imidlertid, at navlesnorsstamceller i fremtiden vil blive anvendt til behandling af en lang række andre sygdomme, fx diabetes type 1[6], alvorlige neurologiske lidelser og hjerneskader[7] herunder cerebral parese (spastisk lammelse)[8] og autisme[9]. Alene i USA var der primo 2015 registreret 987 kliniske forsøg med navlesnorsstamceller[10], 4. Offentlige og private navlesnorsstamcellebanker findes i de fleste lande, vi normalt sammenligner os med, for eksempel i Tyskland, Frankrig, Spanien, England og USA. Verdens første offentlige navlesnorsstamcellebank, New York Blood Center, blev etableret i USA i 1992. 5. I nogle lande er det obligatorisk at informere kommende forældre om muligheden for opbevaring af barnets navlesnorsstamceller. Det gælder fx i mindst 24 stater i USA[11], hvor 1,36 millioner forældre i dag har nedfrosset deres børns navlesnorsstamceller i private og offentlige stamcellebanker.[12] 6. Har man opbevaret egne navlesnorsstamceller, har altid umiddelbar adgang til vævsforenelige stamceller. Desuden kan søskende i 25 % af alle tilfælde bruge hinandens navlesnorsstamceller. Det er en fordel, for har man ikke adgang til egne (eller søskendes) stamceller kan det i tilfælde af alvorlig sygdom være problematisk og tidskrævende at finde matchende stamceller i de internationale, offentlige stamcellebanker. I 1 ud af 5 tilfælde lykkedes det ikke at finde et passende match i internationale stamcellebanker inden for en periode på 12 måneder. Man skal altså i bedste fald have tid til at vente. 7. Der er hverken gener eller komplikationer forbundet med adgangen til navlesnorsstamceller, som er umiddelbart tilgængelige i forbindelse med fødslen. Se på www.stemcare.dk, hvordan en opsamling foregår.
|
KORT OM STEMCARE:
StemCare blev etableret i 2002 og er Danmarks eneste stamcellebank. StemCare tilbyder kommende forældre mulighed for at opsamle og nedfryse deres nyfødte spædbarns navlesnorsstamceller med henblik på eventuel fremtidig sygdomsbehandling. Stamcellerne ejes i de første 18 år af forældrene, hvorefter ejerskabet overgår til barnet selv. StemCare er godkendt af Sundhedsstyrelsen som udsteder tilladelser og foretager kontrolbesøg for at sikre, at håndteringen af navlesnorsstamcellerne, de bliver betroet, lever op til de høje krav, der stilles på området. |
Læs flere fakta fra undersøgelserne på de følgende sider
Fakta fra undersøgelsen
TABELOVERSIGT:
Tabel 1: Har du kendskab til eller hørt om stamceller fra navlesnoren?
Procentandel, DANMARK | Procentandel, SVERIGE | |
JA | 76 % (779) | 51 % (519) |
NEJ | 24% (242) | 49 % (498) |
TOTAL | 100 % (1021) | 100 % (1017) |
Tabel 2: Hvorfra har du kendskab til eller hørt om stamceller fra navlesnoren? Sæt evt. flere krydser
Procentandel, DANMARK | Procentandel, SVERIGE | |
MEDIERNE | 84 % (656) | 68 % (354) |
ANNONCER | 6 % (50) | 2 % (13) |
HJEMMESIDER OM STAMCELLER | 5 % (38) | 7 % (38) |
PRIVATE STAMCELLEBANKER | 2 % (19) | 0 % (2) |
NATIONALE STAMCELLEBANKER (KUN SVERIGE) | - | 1 % (5) |
MIN PRAKTISERENDE LÆGE | 0 % (4) | 4 % (19) |
JORDEMODER | 4 % (31) | 6 % (30) |
FØDSELSFORBEREDELSE | 2 % (17) | 2 % (10) |
TOBIASREGISTRET (KUN SVERIGE) | - | 6 % (29) |
FAMILIE OG /ELLER VENNER | 11 % (88) | 8 % (43) |
BØGER OM GRAVIDITET OG FØDSEL | 3 % (21) | 5 % (24) |
MIT ARBEJDE | 5 % (41) | 9 % (48) |
HUSKER IKKE | 5 % (40) | 14 % (71) |
TOTAL | 129 % (779) | 132 % (519) |
Tabel 3: Forestil dig, at du skulle have et barn eller barnebarn. Ville du være interesseret i, at barnets navlesnorsstamceller blev opsamlet i forbindelse med fødslen og efterfølgende opbevaret med mulighed for at bruge dem til sygdomsbehandling senere i livet?
Procentandel, DANMARK | Procentandel, SVERIGE | |
JA | 75 % (764) | 86 % (872) |
NEJ | 6 % (57) | 2 % (20) |
VED IKKE | 20 % (200) | 12 % (126) |
TOTAL | 100 % (1021) | 100 % (1017) |
Tabel 4: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: - Jeg ville ønske, at mit barns navlesnorsstamceller var blevet opsamlet i forbindelse med fødslen og opbevaret med mulighed for at bruge dem til sygdomsbehandling senere i livet
Procentandel, DANMARK | Procentandel, SVERIGE | |
HELT ENIG | 39 % (269) | 54 % (360) |
ENIG | 27 % (189) | 28 % (188) |
HVERKEN ENIG ELLER UENIG | 18 % (122) | 7% (46) |
UENIG | 2 % (15) | 1% (4) |
HELT UENIG | 1 % (8) | 1% (8) |
VED IKKE | 11 % (78) | 9% (57) |
JEG HAR FÅET OPSAMLET MIT BARNS NAVLESNORSSTAMCELLER | 1 % (6) | 1% (4) |
TOTAL | 100 % (687) | 100 % (668) |
Tabel 5: Ville du være villig til at betale for at få opsamlet og opbevaret dit barns stamceller?
Procentandel, DANMARK | Procentandel, SVERIGE | |
JA | 76 % (578) | 67 % (583) |
NEJ | 24 % (186) | 33 % (288) |
TOTAL | 100 (764) | 100 % (872) |
Tabel 6: Forestil dig, at du skulle have et barn eller barnebarn. Fra hvilke af følgende kunne du tænke dig at modtage information om opsamling af stamceller fra barnets navlesnor i forbindelse med fødslen?
Procentandel, DANMARK | Procentandel, SVERIGE | |
MEDIERNE | 14 % (142) | 13 % (128) |
ANNONCER | 2 % (20) | 4 % (36) |
HJEMMESIDER OM STAMCELLER | 27 % (278) | 21 % (210) |
PRIVATE STAMCELLEBANKER | 12 % (128) | 7 % (75) |
NATIONALE STAMCELLEBANKER (KUN SVERIGE) | - | 37 % (375) |
MIN PRAKTISERENDE LÆGE | 77 % (781) | 56 % (573) |
JORDEMODER | 64 % (656) | 60 % (612) |
FØDSELSFORBEREDELSE | 35 % (355) | 37 % (376) |
TOBIASREGISTRET (KUN SVERIGE) | - | 10 % (102) |
FAMILIE OG/ELLER VENNER | 4 % (39) | 8 % (85) |
BØGER OM GRAVIDITET OG FØDSEL | 8 % (79) | 15 % (155) |
MIT ARBEJDE | 1 % (12) | 2 % (16) |
JEG KUNNE IKKE TÆNKE MIG AT MODTAGE INFORMATION OM OPSAMLING OG OPBEVARING AF NAVLESNORSSTAMCELLER | 4 % (38) | 3 % (33) |
VED IKKE | 2 % (21) | 3 % (34) |
TOTAL | 250 % (1021) | 276 % (1017) |
Om den statistiske usikkerhed:
Resultaterne i denne pressemeddelelse er baseret på en meningsmåling, Epinion har foretaget for StemCare. Alle tal, der er baseret på meningsmålinger, er behæftet med en statistisk usikkerhed. Den statistiske usikkerhed udregnes ud fra andelens størrelse og antallet af respondenter, der har svaret på spørgsmålet. Den statistiske usikkerhed på resultaterne i denne undersøgelse er på op til +/- 3,5 procentpoint.
[1] Kilde: http://clinicaltrials.gov/ct2/results?term=cord+blood&Search=Search
[2] Kilde: http://ccbb.duke.edu/about-cord-blood/history-cord-blood
[3] Kilde: www.parentsguidecordblood.com
[4] Kilde: Ballen, Gluckman, Broxmeyer.Umbilical cord blood transplantation: The first 25 years and beyond. Blood 2013; 122: 491-498.
[5] Kilde: Broxmeyer HE. „Cord blood hematopoetic stem cell transplantation“, StemBOOK Cambridge, 2010 samt Broxmeyer HE: „Cord blood hematopoetic stem cell transplantation“. StemBOOK Cambridge, 2010.
[6] Diabetes Care 32(11):2041-2046 samt Klinik für Kinder und Jugend Medizin, Technical University, Munich.
[7] Cox CS Jr. Et al: “Autologous Bone Marrow Mononuclear Cell Therapy for Severe Traumatic Brain Injury in Children. Neurosurgery”, 2010 (Epub ahead of print).
[8] “A Randomized umbilical Cord Blood Reinfusion in Children with Cerebral Palsy”, June 2010, Duke University Medical Center, Principal Investigator Joanne Kurtzberg.
[9] Sutter Neuroscience Institute, den 21. August 2012
[10] Kilde: https://clinicaltrials.gov/ct2/results?term=cord+blood&Search=Search
[11] http://www.orlandosentinel.com/health/os-cfb-health-0815-20110814,0,7832976.story og http://articles.orlandosentinel.com/2011-08-14/business/os-cfb-health-0815-20110814_1_cord-blood-prenatal-care-providers-mental-health-patients
[12] Kilde: http://parentsguidecordblood.org/press