PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/food-fight-og-sushi-p%C3%A5-kvindekrop-p%C3%A5-kunst-mad-vin-festival-i-weekenden-8207

Food Fight og Sushi på kvindekrop på Kunst, Mad & Vin festival i weekenden

Pressemeddelelse oktober 22, 2009 Kultur

For tredje gang byder vi velkommen til et sansebombardement af dimensioner, når dørene åbnes til årets KUNST MAD & VIN festival i KB-Hallen d. 23.-25. oktober. I år har vi sørget for, at festivaloplevelsen bliver endnu mere spektakulær & betagende end tidligere. Vi kan bl.a. byde på fyrig Food Fight, eksotisk Body Sushi og Juleandens Frigivelse.

Kunst Mad & Vin gudinden

120 professionelle kunst, mad og vin udstillere forvandler over tre dage KB–Hallen til et mekka for kvalitetsbevidste og kunstinteresserede livsnydere. Under messen vil showkøkkenet danne baggrund for en perlerække af oplevelser og børnene kan svinge penslen og kreere kunst i børneworkshoppen.

Food Fight
Der er dømt kamp til stegen, når tre friske kunstnere går i ringen for at kæmpe mod hinanden i en ”arena” af høje plexiglas. Før og under kampen kan du købe ”ammunition” til din favorit Food Fighter. Pengene går ubeskåret til Solens Børn, til et værested for indianske gadebørn i Cusco, Peru.

Kan mad være kunst?
Ifølge gammel japansk tradition betragter man Body Sushi eller Nyotaimori som en æstetisk kunstform. Den er funderet på tanken om, at sushi i sig selv er en kunstart, som skal betage øjet, hvorfor måden, hvorpå den fremvises også skal være en æstetisk oplevelse. Sushiens stærke visuelle udtryk sammen med kvindekroppens naturlige former skaber et organisk kunstnerisk sanseindtryk

Juleanden Frigives
Ja. Du læste rigtigt. Det er juleanden, der frigives og ikke sneøllen! Det er om at være på pletten, når Knuthenlund Gods frigiver deres saftige øko juleand på Festivalen. Bestil en lækker and til jul og få en uforglemmelig julemiddag i hus.

Så vel mødt til en bredere kunstoplevelse. Vi glæder os til at se jer.

Fotomuligheder fredag d.23. oktober:

14.00-14.10 Velkomst v. Viceborgmester Margit Ørsted i foyer
14.20-14.40 Body Sushi ved showkøkkenet 
14.40 Food Fight ved showkøkkenet
14-16 DJ Thomas Rode & Phillip Leth DJ på stand 30 
15-18 Børneworkshop på stand 64 
15-16 Live Cooking ved showkøkkenet
16–17 Tea Ceremoni - ved showkøkkenet
17-18 Cocktail Show - ved showkøkkenet

Program
http://www.kunstmesse.dk/kb09_program.htm
Yderligere information
www.kunstmesse.dk 

Link til pressemeddelelse for Food Fight
http://www.pressport.dk/pressrelease/Food-Fight---Lad-maden-flyve-for-et-godt-formaal-8177.aspx
Link til pressemeddelelse for Body Sushi
http://www.pressport.dk/pressrelease/Superliga-Body-Sushi-8142.aspx
Link til Pressemeddelelse for Kunst, Mad & Vin
http://www.pressport.dk/pressrelease/Food-Fight-og-Body-Sushi-paa-Kunst-Mad-Vin-festival-7787.aspx#
link til pressemeddelelse for Juleandens Frigivelse
http://www.pressport.dk/pressrelease/Juleanden-Frigives--8202.aspx#

Åbningstider
Fredag:14-19 (fernisering 14.00-16.00)
Lørdag:10-18
Søndag:10-17

Entré
Voksne 100 kr.
Børn under 14 år gratis adgang ifølge med voksen

Afholdes i
KB-Hallen
Peter Bangs Vej 147
2000 Frederiksberg

Kontakter


Emner


Kultur