Folkekrav om politisk handling
Pressemeddelelse marts 6, 2018 Osteoporose National handlingsplan Ulla knappe Folkekrav Osteoporoseforeningen Ellen trane nørby KnogleskørhedKnap 19.000 underskrifter med krav om udarbejdelse af en national handlingsplan skal sammen med et katalog med forslag til konkrete indsatsområder åbne sundhedsminister Ellen Trane Nørbys øjne for nødvendigheden af politisk handling på osteoporoseområdet.
Over en halv million danskere lever med knogleskørhed (osteoporose), langt de fleste uden at vide det. Men knogleskørhed og de 35.000 osteoporotiske brud samt anslået 15.000-17.000 rygbrud, som sygdommen hvert år fører med sig, koster regioner og kommuner mere end 11 milliarder kroner om året. Foruden tab af livskvalitet for de mange, der lever med bruddene og deres følgevirkninger.
Derfor er der behov for en national handlingsplan, der kan sikre bedre opsporing, forebyggelse og behandling.
”Der er behov for, at Sundhedsstyrelsen melder ud, hvad der skal til for at optimere knoglesundheden og give lige gode opsporings- og behandlingsvilkår for alle, uanset hvor i landet man bor. Men det forudsætter, at politikerne med sundhedsminister Ellen Trane Nørby i spidsen træder i karakter og tager stilling til området.” siger landsformand for Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe.
I 2002 blev knogleskørhed klassificeret som en folkesygdom og daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fremhævede, at det var et sundhedspolitisk mål, at væksten i antallet af personer med knogleskørhed skulle nedbringes og sygdomsudviklingen forebygges. Siden skulle der gå 15 år, før der efter pres fra bl.a. Osteoporoseforeningen og Dansk Knoglemedicinsk Selskab blev afsat midler fra satspuljeordningen til et eftersyn af området. Opgaven varetages af Sundhedsstyrelsen, som til efteråret 2018 vil fremlægge sin rapport med konklusioner og anbefalinger til indsatsområder.
Krav om kort- og langsigtet indsats
”Det er afgørende, at processen ikke stopper her”, siger Ulla Knappe. ”Derfor har Osteoporoseforeningen i det forløbne år indsamlet underskrifter fra knap 19.000 danskere, der bakker op om kravet om en national handlingsplan for knogleskørhed.”
De mange underskrifter blev i fredags overrakt til sundhedsminister Ellen Trane Nørby sammen med et katalog over relevante indsatsområder, der kan forbedre forebyggelsen og forholdene for osteoporoseramte i Danmark. Kataloget er udarbejdet til Osteoporoseforeningen af professor, overlæge Bente Langdal fra Aarhus Universitetshospital samt overlæge Lars Hyldstrup fra Hvidovre Hospital.
”Der er tale om både kort- og langsigtede initiativer. Nogle kan iværksættes næsten umiddelbart og vil hurtigt vise resultater. Andre handler om den langsigtede forebyggelse, som også er meget vigtig - ikke mindst befolkningsudviklingen med en stigende andel af ældre taget i betragtning”, fastslår Ulla Knappe.
Med en national handlingsplan vil forebyggelse og behandling blive sat i system. Flere vil få sygdommen opdaget i tide, samfundet vil spare penge, og tusinder vil kunne opretholde en bedre livskvalitet.
”Der er dokumentation for, at en systematisk indsats vil gavne alle parter. Og det har vi gjort sundhedsministeren opmærksom på. Nu ligger bolden hos hende”, fastslår Ulla Knappe.
FAKTA OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) · Ca. 550.000 danskere har knogleskørhed. Kun ca. 132.000 er diagnosticeret og i behandling. (1) · 41 % af alle kvinder og 18 % af alle mænd over 50 år har knogleskørhed. Det svarer til henholdsvis 388.000 og 145.000 danskere. (1) · Knogleskørhed svækker knoglerne indefra med øget risiko for knoglebrud til følge – selv ved beskeden belastning. · Hvert andet brud, der rammer et menneske over 50 år, skyldes knogleskørhed. · Har man først fået et osteoporotisk brud, er der markant øget risiko for at få endnu et brud inden for en kort periode, hvis man ikke er i forebyggende behandling. · Sygdommen har mindst 35.000 knoglebrud på samvittigheden hvert år. Hertil kommer 15.000-17.000 uregistrerede rygbrud. Halvdelen af alle osteoporotiske brud kan forebygges med medicinsk behandling. · Knogleskørhed og dens følgevirkninger kostede alene i 2011 11,6 milliarder kroner. Heraf står kommunerne for 57 % af udgifterne. (2) · Antallet af danskere over 65 år forventes at stige med knap 70 % frem til 2035. Derfor formodes forekomsten af knogleskørhed og dens følgevirkninger – og dermed prisen - med end uændret indsats ifølge Sundhedsstyrelsen også at vokse betydeligt. (3) · I praksis er det tilfældigt, hvordan sygdommen håndteres fra læge til læge og fra sygehus til sygehus. Selv, når man som patient behandles for et brud, som skyldes udiagnosticeret knogleskørhed, er der langt fra sikkerhed for, at sygdommen vil blive opdaget. Kilde (1): Sundhedsstyrelsen:http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/SUU/spm/795/svar/909744/1163617/index.htm Samthttps://www.sst.dk/da/kampagner/knas-med-knoglerne/fakta) Kilde (2):Professor, overlæge Peter Vestergaard fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital samt cand.scient. med speciale i sundhedsøkonomi, PhD-studerende Louise Hansen, Danish Centre for Healthcare improvements (DCHI), Aalborg Universitet Kilde (3): https://www.sst.dk/da/kampagner/knas-med-knoglerne/fakta |
KNOGLESKØRHED: HYPPIGE RISIKOFAKTORER · Arvelig disposition (forældre, søskende eller børn har knogleskørhed) · Tidligere brud efter mindre uheld eller spontant opståede (lavenergibrud) · Tidligere langtidsbehandling med binyrebarkhormon som fx Prednison · Lav kropsvægt · Overgangsalder før 45 år · Lav fysisk aktivitet · Lav indtagelse af kalcium og D-vitamin · Rygning · Stort alkoholforbrug · Højdetab: Mere end 4 cm over 10 år · Høj alder · Osteogenesis Imperfecta (hypermobilitet) · Andre sygdomme, der øger risikoen for knogleskørhed: Forhøjet stofskifte, øget biskjoldbruskkirtelfunktion, nyresygdomme, nervøs spisevægring og visse bindevæv- og blodsygdomme |
Emner
Osteoporose National handlingsplan Ulla knappe Folkekrav Osteoporoseforeningen Ellen trane nørby Knogleskørhed
Følg