PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fokus-p%C3%A5-de-unge-under-30-%C3%A5r-uden-uddannelse-p%C3%A5-den-%C3%A5rlige-uddannelsesmesse-i-scandinavian-congress-center-i-%C3%A5rhus-11488

Fokus på de unge under 30. år uden uddannelse på den årlige uddannelsesmesse i Scandinavian Congress Center i Århus

Pressemeddelelse januar 8, 2011 Uddannelse

Hvordan finder jeg den rigtige uddannelse for mig? Står du som så mange andre unge og vakler i dit valg er Uddannelse Uden Grænser en enestående mulighed for at hente inspiration og information. Sidste år besøgte 12.000 uddannelsessøgende messen og gik derfra med større afklaring af deres valg af uddannelse

DSC 0061

Danmarks største uddannelsesmesse er nået til Århus på den årlige tur landet rundt.

Et messebesøg er obligatorisk for alle Østjyllands 3.g’ere, men også folkeskolens afgangselever, forældre og andre uddannelses- eller jobsøgende er meget velkomne til at kigge forbi, når Uddannelse Uden Grænser slår dørene op onsdag den 19. og torsdag den 20. januar.

Som noget helt nyt vil en del af oplægsprogrammet på messen fokusere på de unge under 30 år, der har afsluttet ungdomsuddannelsen men ikke en videregående uddannelse. Så har man afsluttet sin ungdomsuddannelse, men endnu ikke er kommet i gang med videreuddannelse kan et besøg på messe være særdeles hjælpsomt.

19. januar arrangerer Studievalg Østjylland følgende oplæg for netop denne målgruppe:

Psykologi

Markedsføringsøkonom og Professionsbachelor i international handel og markedsføring

Er du i tvivl?

Designteknolog

Udlandsophold under studierne

Lige som sidste år vil Uddannelse Uden Grænser holde aftenåbent d. 19. januar, hvor messen først lukker kl. 20. Dermed kan alle Østjyllands uddannelsessøgende nå et besøg.

Og et besøg kan være en rigtig god ide, fastslår messearrangør Kim Ingwersen.

”Et besøg kan hjælpe med at afklare nogle af de utallige spørgsmål de unge står med. Og måske også afhjælpe noget af den usikkerhed mange føler med hensyn til fremtiden,” siger han. ”Udstillerne er velinformerede og engagerede uddannelsesfolk fra uddannelsesinstitutioner over hele Danmark, så der er masser af muligheder for en dybdegående snak om fremtiden.”

Uanset interesser og fremtidsplaner vil der være rig mulighed for at finde drømmeuddannelsen. Og er man i tvivl om studieretninger og valg af de rigtige fag står vejledere fra Studievalg Østjylland klar med rådgivning.

De kommende uger fortsætter Uddannelse Uden Grænser landet rundt:

Aalborg Kongres & Kultur Center - Ons.26. jan. 9.00 – 20.00 Tors. 27. jan. 9.00-16.00

 Herning Kongrescenter - Ons.2. feb. 9.00 – 20.00 Tors. 3. Feb. 9.00-16.00

Odense Congress Center - Ons.9. feb. 9.00 – 20.00 Tors. 10. Feb. 9.00-16.00

En liste over de uddannelsesinstitutioner man kan møde kan findes på www.uug.dk

Praktisk information:

Uddannelse Uden Grænser 2011 i Scandinavian Congress Center

Onsdag d. 19. januar kl. 9-20

Torsdag d. 20. januar kl. 9-16

Gratis adgang begge dage

 

www.uug.dk

Kontakter


Emner


Uddannelse