PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fokus-p%C3%A5-de-unge-under-30-%C3%A5r-uden-uddannelse-p%C3%A5-den-%C3%A5rlige-uddannelsesmesse-i-aalborg-kongres-kultur-center-11528

Fokus på de unge under 30. år uden uddannelse på den årlige uddannelsesmesse i Aalborg Kongres & Kultur Center

Pressemeddelelse januar 14, 2011 Uddannelse

Hvordan finder jeg den rigtige uddannelse for mig? Står du som så mange andre unge og vakler i dit valg er Uddannelse Uden Grænser en enestående mulighed for at hente inspiration og information. Sidste år besøgte 10.000 uddannelsessøgende messen og gik derfra med større afklaring af deres valg af uddannelse

DSC 0061

Danmarks største uddannelsesmesse er nået til Aalborg på den årlige tur landet rundt.

Messen arrangeres sammen med Studievalg Nordjyllands vejledningsarrangement, Studie- og Erhvervstræf, og det er obligatorisk for mange af Nordjyllands 2. og 3.g’ere at deltage i, men også folkeskolens afgangselever, forældre og andre uddannelses- eller jobsøgende er meget velkomne til at kigge forbi, når Uddannelse Uden Grænser slår dørene op onsdag den 26. og torsdag den 27. januar.

Som noget nyt vil en del af oplægsprogrammet på messen være målrettet de unge under 30 år, der har afsluttet ungdomsuddannelsen, men ikke en videregående uddannelse. Så har man afsluttet sin ungdomsuddannelse, men endnu ikke er kommet i gang med videreuddannelse, kan et besøg på messen være særdeles relevant for at komme videre med sit uddannelsesvalg.

26. januar arrangerer Studievalg Nordjylland fra kl. 16.30 – 19.00 følgende oplæg for netop denne målgruppe, men andre er også velkomne:

  • Få værktøjer til at vælge uddannelse
  • Hør om supplering og om at søge ind på videregående uddannelse
  • Hør om efter- og videreuddannelse på videregående niveau
  • Jord- og landbrug- for dig med en erhvervsuddannelse
  • Grafik og it - for dig med en erhvervsuddannelse
  • Byggeri og teknik- for dig med en erhvervsuddannelse
  • Proces, fødevare og industri- for dig med en erhvervsuddannelse
  • Handel, administration og finans- for dig med en erhvervsuddannelse
  • Produktion og teknik- for dig med en erhvervsuddannelse

Se tider og beskrivelser af oplæg på www.se-studievalg.dk

Lige som sidste år vil Uddannelse Uden Grænser holde aftenåbent d. 26. januar, hvor messen først lukker kl. 20. Dermed kan alle Nordjyllands uddannelsessøgende nå et besøg.

Og et besøg kan være en rigtig god ide, fastslår messearrangør Kim Ingwersen.

”Et besøg kan hjælpe med at afklare nogle af de utallige spørgsmål de unge står med. Og måske også afhjælpe noget af den usikkerhed mange føler med hensyn til fremtiden,” siger han. ”Udstillerne er velinformerede og engagerede uddannelsesfolk fra uddannelsesinstitutioner over hele Danmark, så der er masser af muligheder for en dybdegående snak om fremtiden.”

Uanset interesser og fremtidsplaner vil der være rig mulighed for at finde drømmeuddannelsen. Og er man i tvivl om sit valg af uddannelse står vejledere fra Studievalg Nordjylland klar med vejledning

De kommende uger fortsætter Uddannelse Uden Grænser sin tur landet rundt:

 Herning Kongrescenter - Ons.2. feb. 9.00 – 20.00 Tors. 3. Feb. 9.00-16.00

Odense Congress Center - Ons.9. feb. 9.00 – 20.00 Tors. 10. Feb. 9.00-16.00

En liste over de uddannelsesinstitutioner man kan møde kan findes på www.uug.dk

Praktisk information:

Uddannelse Uden Grænser 2011 i Aalborg Kongres & Kultur Center

Onsdag d. 26. januar kl. 9-20

Torsdag d. 27. januar kl. 9-16

Gratis adgang begge dage

Kontakter


Emner


Uddannelse