Foderskift hjalp allergisk hund
Pressemeddelelse juni 6, 2006 LivsstilHunde i naturen spiser grøntsager til, når de spiser kød. Så hvis din hund har maveproblemer og eksem på grund af allergi, mangler den måske grønt. Mange hunde får det nemlig bedre, når de skifter til et foder med tilskud af planter.
- Han kløede sig konstant, fældede meget og havde eksem og røde skjolder. Derudover havde han altid vrøvl med maven og hans afføring var noget værre plæverværk. I det hele taget blev han nemt syg, fik blandt andet halsbetændelse og da han var knap et år gammel fik han en voldsom tarmbetændelse, hvor han lå med drop en hel uge, hvor vi ikke var sikre på, om han klarede den. Heldigvis kom han sig, men han blev ved med at skrante, fortæller Bodos ejer, Anders Holm. Han træner med Bodo to-tre gange om ugen i Silkeborg Politihundeforening, hvor han også er kasserer.
Familien Holm var hyppige gæster hos dyrlægen. Bodo blev smurt med dyr, receptpligtig creme, og efter den voldsomme allergitest anbefalede dyrlægen et specielt allergen-foder, men alt sammen hjalp kun lidt, og det pinte Anders Holm, at Bodo ikke havde det helt godt.
- Så læste jeg en artikel i min lokale avis om en mand, der havde udviklet en ny slags foder, som var specielt godt for hunde med allergi, og jeg skyndte mig at kontakte ham, fortæller Anders Holm.
Manden hedder Bent Ransborg, og det specielle ved hans fuldfoder er, at det indeholder 17 forskellige nøje udvalgte planter, bark, bær, rødder og frugter, som har en gavnlig virkning på allergi.
- Det er både naturligt og nødvendigt for en hund at spise planter. Når en hund ude i naturen nedlægger et bytte, starter den med at rive byttedyrets bug op og æde en del af maveindholdet. På den måde kommer op i mod en fjerdedel af føden til at bestå af bær, bark, rødder og plantedele, som blandt andet styrker dyrets fordøjelse, stofskifte og immunforsvar. I de normale fuldfoderblandinger får en hund alt det protein, fedt og kulhydrat samt vitaminer og mineraler, som den skal bruge for at overleve, men de manglende urter betyder, at hunden får både et svækket immunforsvar og en sart tarmflora. I en sund hundetarm er der nemt plads til 200 forskellige slags bakterier, som hjælper hunden med at fordøje og udnytte foderet og beskytter den mod for eksempel allergi, forklarer Bent Ransborg fra Kingsmoor.
Bodo har nu fået Kingsmoor i fem måneder, og han har fået det synligt bedre.
- Vi har oplevet en rigtig god udvikling med Bodo, og jeg tilskriver det Kingsmoor, for vi har ikke gjort andet end at skifte foder. Hans afføring er fast, og hans hud er meget bedre, han klør sig næsten ikke og pelsen er blevet rigtig fin, smiler Anders Holm.
Billedtekst: Bodo, labrador fra Silkeborg, er blevet en gladere og sundere hund, efter han er begyndt at få grønttilskud i foderet.
Kontakt til Kingsmoor:
Bent Ransborg, Juupajokivej 1, 8850 Bjerringbro
Telefon: 87 50 02 66, Mobil: 30 27 84 22, Fax: 87 50 02 77
www.kingsmoor.dk, [email protected]
Kontakter
Emner
Livsstil