PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/flyvende-valsetakter-til-60-000-flyrejsende-2941

Flyvende valsetakter til 60.000 flyrejsende

Pressemeddelelse juni 16, 2006 Livsstil

Danmarks operettedronning, Sofie Ottosen, fulgte op mod 60.000 passager gennem sikkerhedskontrollen med vals og operette på store rejsedag i Københavns Lufthavn

- Det var fantastisk. Lufthavnen emmede af international travlhed med 60.000 rejsende, men gæsterne ænsede det ikke. De blev stående for at lytte, og mange gav udtryk for at køerne var for korte, inden de med begejstret applaus valsede gennem sikkerhedskontrollen på vej mod deres rejsemål.

Det er Danmarks Operettedronning Sofie Ottosen, der gør status efter en lang store-rejse-dag med rekordpublikum i Københavns Lufthavn, hvor hun i spidsen for zigøjnertrioen Orchestra Mihalache forleden skruede stemningen i vejret med en stor buket af fejende, flotte wienervalse og festlige operettermelodier.

- Stemningen kan bedst beskrives som et mix af grøn slotskoncert og nytårskur i Glassalen, fortsætter Sofie Ottosen, der i slutningen af juli drager til det sydlige Ungarn for sammen med Thomas Peter Koppel og Szeged Symfoniorkester at indspille en ny cd med klassiske operettemelodier og valsetakter.

- Det glæder vi os rigtig meget til, for ungarerne er flasket op med vals og operette. Det sidder dem i blodet, og vi ved fra tidligere indspildninger sammen, at vi foruden selve indspildningen får en både inspirerende og lærerig oplevelse med os hjem.

Sofie Ottosen, der forøvrigt sankt hans aften til akkompagnement af Greve Harmoniorkester synger op til fest på Mosede Fort i Greve, fortæller videre, at den nye cd får titlen Wiener Pavillon og udkommer til november som en forsmag på vores nytårskoncert i Tivoli's glassal og en turné landet rundt i de tidlige forårsmåneder af 2007.

Kontakter


Emner


Livsstil