PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/flotte-regnskabstal-fra-mark-information-2880

Flotte regnskabstal fra Mark Information

Pressemeddelelse juni 1, 2006 IT

Egenkapitalen forrentes med knap 22 procent i Mark Information, som igen i år offentliggør et flot regnskab. Imponerende nøgletal baner vejen for yderligere ansættelser og et ambitiøst udviklingsprojekt.

Det betaler sig at satse på SAP. Det er en konklusion, som den danske IT-virksomhed Mark Information kan drage efter et succesfuldt 2005. Mark Information, som hjælper virksomheder med at opsamle nøjagtige tidstro produktionsdata, gik i 2005 målrettet efter at hjælpe SAP- og andre ERP-kunder med at få endnu mere udbytte af deres installation. Og det gav gevinst, hvilket kan aflæses i det netop offentliggjorte årsregnskab for 2005.

Regnskabet, som dækker moderselskabet og de fire salgsselskaber i Danmark, Norge, Sverige og England, afspejler en meget sund forretning. Afkastningsgraden er på 19,1 procent (15,8 procent i 2004), egenkapitalens forrentning er næsten fordoblet til 21,6 procent (13,3 procent), og soliditeten er steget til 47,5 procent (34,2 procent).

Bruttofortjenesten var i 2005 på 42,7 mio. kroner (41,1 mio. kroner i 2004), og også på indtjeningssiden var der pæn fremgang. Resultatet efter skat blev 2,7 mio. kroner mod 1,4 mio. kroner i 2004.

- For os er den globale konkurrence ikke en trussel, men en fantastisk mulighed. Globaliseringen sætter begreber som Lean og procesoptimering øverst på virksomhedernes dagsorden, og det åbner døre for vores løsninger lokalt og i stigende grad også internationalt. Vi oplever, at vores løsninger oftere og oftere implementeres side om side med globale ERP-udrulninger, siger Carlos M Christensen, koncernchef i Mark Information A/S.

- Vi har skabt effektiviseringsgevinster i adskillige ERP-miljøer i 2005, hvor vi især har haft held med at få foden inden for hos SAP-kunderne. Hvor SAP med stor dygtighed effektiviserer arbejdsprocesserne i den overordnede produktionsplanlægning, sætter vi fokus på optimering på produktionsgulvet populært sagt forlænger vi en SAP-løsning de sidste meter ud på fabriksgulvet til den enkelte maskine og medarbejder.

Mark Informations nye kunder i 2005 er bl.a. Carlsberg, Forsvaret (DeMars), Meneta og Aker Kverner, som alle har store SAP-installationer, samt TNT, Bestseller, Bonaparte m.fl.

Fokus på udvikling og nyansættelser
Regnskabet betyder, at Mark Information nu sætter fuld styrke på et udviklingsprojekt, som skal migrere kerneproduktet ProMark fra en client-server arkitektur til Service Orienteret Arkitektur (SOA). Mark Information fik i 2005 ny R&D organisation og ny udviklingsdirektør, som står i spidsen for SOA-projektet. Virksomheden er i øjeblikket i gang med at ansætte 11 nye medarbejdere, hvoraf en tredjedel er software-udviklere.

Markant fremgang i Danmark
Den største fremgang er sket på det danske hjemmemarked, hvor salgsselskabet Mark Information Danmark A/S med direktør Steffen Meyer i spidsen næsten har fordoblet resultatet i forhold til 2004. Årets resultat blev på 6 mio. kroner mod 3,6 mio. kroner året før. Bruttofortjenesten blev 16,4 mio. kroner (11,7 mio. kroner). Der er tale om organisk vækst, som hverken skyldes, at virksomheden har købt et nyt produkt eller ansat mange nye medarbejdere.

Om Mark Information
Mark Information er en af Europas førende udbydere af systemer til dataopsamling, job- og bemandingsplanlægning, projektregistrering, tidsregistrering samt adgangskontrol. Mark Information markedsfører varemærket ProMark som anvendes af mellemstore og store virksomheder i hele Norden. Kundelisten tæller navne som blandt andet Arla Foods amba, Carlsberg Danmark A/S, Danish Crown, Grundfos A/S, Rockwool A/S, Roug A/S, Brdr. Hartmann A/S, Odense Staalskibsværft A/S, H. Lundbeck A/S, Radiometer Medical A/S og SAS Technical Services. Mark Information har hovedkontor i Danmark og salgsselskaber i Danmark, Sverige, Norge og England. Der er flere oplysninger på www.mark-info.dk.

For yderligere information, kontakt venligst:
CEO Carlos M. Christensen, Mark Information A/S, tlf. 4690 0000

Kontakter


Emner


IT