PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/flere-og-flere-danskere-bestiller-h%C3%A5ndv%C3%A6rkeren-online-17597

Flere og flere danskere bestiller håndværkeren online

Pressemeddelelse januar 22, 2014 Online Online booking Vækst Håndværker Forbrug E-handel Byggebranche

Det bliver mere og mere almindeligt at håndværkeren findes på nettet. Hos 3byggetilbud.dk oplever man for tredje år i træk stor vækst i antallet af modtagne bygge- og renoveringsopgaver. Forsker i e-handel, Reimer Ivang fra Aalborg Universitet, påpeger at tendensen skyldes større tillid til online handel i den danske befolkning, men også en generel samfundsudvikling, hvor flere danskere flytter til byerne og dermed mister kontakten til deres lokale håndværkere.

Danskerne bestiller varer og service på nettet som aldrig før. Engang var det især hardware og billetter til kulturoplevelser, der blev klikket hjem, men i dag er det også større og mere komplicerede opgaver, som tømreren til tagudskiftning eller muren til det nye badeværelse, der bliver bestilt online.

Vækst i byggeopgaver bestilt online

Hos 3byggetilbud.dk, som formidler bygge- og renoveringsopgaver mellem boligejere og håndværkere har man i de senere år oplevet at flere og flere vælger at lægge deres byggeopgave i udbud online.

”De sidste tre år har vi vækstet med mellem 10-20% hvert år i antallet af bygge- og renoveringsopgaver, som vi modtager online. Det er interessant, fordi at byggesektoren har været ramt af økonomisk krise i de år. Vi har derfor en klar forventning om at udviklingen vil forsætte og formentlig tiltage, da krisen så småt er ved at slippe sit tag i byggebranchen” fortæller Maria Carlsen, som er kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk

Tilvandring til byen medfører vækst i online byggeopgaver

Reimer Ivang, som er forsker i e-handel ved Aalborg Universitet, fortæller at væksten kan skyldes den generelle samfundsmæssige udvikling, hvor store dele af den danske befolkning flytter fra Udkantsdanmark til byerne:

 ”Førhen kendte man en håndværker fra sin hjemstavn. Man vidste hvem den lokale murer eller tømrer var og derfor var det ham, som man kontaktede, når man skulle have løst en håndværksopgave. I dag, hvor flere og flere danskere er bosat i de større byer, har man ikke den samme naturlige omgang med en lokal håndværker. I stedet søger danskerne efter den slags informationer på nettet” fortæller Reimer Ivang.

 Tillid til internettet

Handel online bliver samtidig mere og mere udbredt blandt danskerne. Ifølge Danmarks Statistik har 78 procent mænd og 77 procent kvinder i alderen 16-74 år svaret ’ja’ til at de havde bestilt varer på internettet i 2013. Det er succesoplevelserne med internethandel, der får forbrugerne til at bestille flere forskellige former for varer på nettet:

”Når man først har haft succes med at købe eksempelvis et par sko eller en koncertbillet på internettet, så får man tillid til online handel og begynder at bevæge sig til mere komplicerede problemstillinger, som eksempelvis at bestille håndværkeren online” tilføjer Reimar Ivang.

Bedre tilbud på nettet

Hos 3byggetilbud.dk, der pt. modtager mellem 250 og 350 bygge- og renoveringsopgaver om ugen mener man også at danskerne lægger deres byggeopgaver i udbud på nettet, fordi at man herved får flere tilbud at vælge mellem:

”Væksten skyldes højst sandsynligt også at 3byggetilbud.dk’s koncept, hvor opgaven lægges i udbud blandt flere håndværkere, giver bygherrerne mulighed for at vælge mellem det bedste og billigste tilbud. Samtidig sikrer man sig mod kartelsamarbejde håndværkerne imellem, da vores leverandører aldrig ved, hvem de konkurrer med” tilføjer Maria Carlsen fra 3byggetilbud.dk

Emner


Online Online booking Vækst Håndværker Forbrug E-handel Byggebranche