PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/flere-kvinder-i-lederstillinger-1382

Flere kvinder i lederstillinger

Pressemeddelelse maj 25, 2005 Uddannelse

En ny research rapport fra Aktiv Kurser / Probana viser, at om få ganske år vælter kvinderne ind på erhvervslivets topposter i både den private og offentlige sektor. Rapporten bekræfter også, at allerede nu klarer danske virksomheder med kvindelige ledere sig bedre på bundlinjen end dem, der kun har mænd på topposterne. og at Virksomheder med kvinder i topledelsen målt på bruttoavancen generelt ligger 7 pct. point over konkurrerende virksomheder uden kvinder i toppen.

Rapporten bekræfter,

- at hver tredje leder under 34 år er kvinde, mens det for ti år siden var en ud af fem.
- at mænd oftere har flekstid på arbejdet end deres kvindelige kolleger.
- at det ikke er børn, men utilpassethed, der får kvinderne til at forlade direktionsgangen i dag.
- at der er flertal af kvinder på de videregående uddannelser.
- at der bliver større forskel på mænd og kvinders løn, jo højere uddannelse de har. Helt op til 23,6 pct. for dem med videregående uddannelser.
- at kvinderne opretter i større stil ansvarlige pensionsordninger, hvor de bl.a. tænker på børnene, mens mænd tænker mere på sig selv.
- at kvinder er bedre til at skabe overskud i de brancher, hvor servicen er i højsædet, og hvor der skal være styr på detaljerne.
- Og at antallet af kvindelige ledere stiger...

Hos Nykredit har man siden 1996 øget antallet af kvindelige ledere med 50 pct. Målet er, at hver tredje leder i 2010 skal være en kvinde. Og også i TDC giver man plads til kvinderne i lederstillinger. I TDC er tendensen, at de kvindelige ledere i højere grad end de mandlige lever op til de værdier, som TDC har som mål for god ledelse.

Rapporten, der afdækker spændende vinkler på udviklingen for kvinder på arbejdsmarkedet, herunder kvinders karriereudvikling i både den private og offentlige sektor, stilles gratis til rådighed for deltagere på Aktiv Kursers i efterårshold, læs mere på www.probana.com

Til journaliser:

Baggrunds info:

Aktiv Kurser / Probana er landets førende leverandør af blended learning kurser og uddannelser inden for ledelse, psykologi og HRM. Virksomheden har domicil i Amaliegade og har 48 ansatte, hvoraf de 27 fungerer som fasttilknyttede undervisere. Aktiv Kurser har eksisteret i 16 år og var de første til at lancere e-uddannelser for ledere og personaleansvarlige. Virksomheden har 800 daglige kursister online fra både den private og offentlige sektor.

Vedlagt følger billede af

Direktør Peter Joensen, Aktiv Kurser / Probana Management

og billedet må gerne benyttes ifm. en artikel omkring ovennævnte.

Kontakter


Emner


Uddannelse