PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fleksibilitet-og-ledelse-i-danske-virksomheder-2207

Fleksibilitet og ledelse i danske virksomheder

Pressemeddelelse januar 27, 2006 Uddannelse

"Fleksibilitet er på mange måder en nødvendighed på arbejdspladsen i dag for at kunne følge med den udvikling og foranderlighed, der karakteriserer det omkringliggende samfund": Fortæller en uddannelsesansvarlig fra Aktiv Kurser / Probana. "Derfor søges fleksibilitet fremmet på mange arbejdspladser i denne tid!"

I takt med den voksende globalisering og informationsteknologiens fremmarch bliver det stadig vigtigere som menneske at være i stand at kunne navigere i omgivelser, der tager sig forskelligt ud fra dag til dag. Parallelt med denne samfundsmæssige udvikling er synet på arbejde i dag ved at ændre sig. Hvor fokus før har været på topstyring og faste arbejdsopgaver, lægges der i dag fra såvel medarbejder- som ledelsesside stor vægt på decentralisering, tværfagligt teamarbejde samt at arbejdet skal give mening for den enkelte. I forlængelse heraf beskriver Aktiv Kurser / Probana - Som pt. er landets førende uddannelsesinstitution inden for ledelse, psykologi, HR og personaleledelse - i en ny rapport om, hvorledes vi i stigende udstrækning mødes med krav om fleksibilitet og omstillingsparathed - krav, der går igen på arbejdspladsen. Krav, som både ledelse og medarbejdere må håndtere i deres hverdag.

Aktiv Kurser / Probana har kigget på, hvordan der arbejdes med fleksibilitet i organisationerne - på alle niveauer - og man er kommet frem til, at det især forsøges gjort på nedenstående måder:

Funktionel fleksibilitet, som søges skabt ved at tildele den enkelte medarbejder eller gruppen af medarbejdere ansvar for løsningen af forskelligartede arbejdsopgaver. Yderligere tilbydes den enkelte medarbejder - og underlægges dermed indirekte krav om - løbende kompetenceudvikling af både faglig og social karakter.

Organisatorisk fleksibilitet, der omhandler tilpasningsevne, søges fremmet ved at organisere arbejdet i mere eller mindre selvstyrende grupper samt ved at praktisere fleksibel ledelse forstået som etableringen af et fladere ledelseshierarki og uddelegering af ansvar. Yderligere søges organisatorisk fleksibilitet fremmet ved at give den enkelte medarbejder større ansvar og egenkontrol i sit arbejde og give medarbejderne en vis indflydelse på mere overordnede strategiske beslutninger i virksomheden.

Numerisk fleksibilitet søges skabt ved at indføre mere fleksible ansættelsesrelationer (eksempelvis kortere og/eller projektorienterede ansættelser).

Tidsmæssig fleksibilitet søges fremmet ved at indgå fleksible arbejdstidsaftaler og pålægge engagerede medarbejdere opgaver, der ligger ud over det forventede arbejde og arbejdstid.

Endelig søges lønmæssig fleksibilitet fremmet ved at opbryde traditionelle lønsystemer for at kunne differentiere løn og goder. Eksempelvis kan det at være fleksibel belønnes.

Imidlertid er igangsættelse af sådanne tiltag på ingen måde en garanti for, at en velfungerende, fleksibel arbejdsplads bliver skabt. Som alle andre medaljer har det fleksible arbejde også en bagside.": Skriver Aktiv Kurser Probana.

Det globaliserede samfund og udformningen af det fleksible arbejdsmarked har ikke kun konsekvenser på det organisatoriske plan, men kan mærkes i det enkelte individs hverdag, i og med at ansættelsesforholdet også er blevet ændret. Fra livstidsansættelse under stabile, kontinuerlige forhold skal medarbejderne nu tilpasse sig princippet om ikke-fast ansættelse og en hverdag præget af mange jobskift og kortvarige, kontraktbaserede eller periodiske ansættelser.

I dette spændingsfelt kommer Aktiv Kurser / Probana både private og offentlige ledere og personaleansvarlige til undsætning.

Områder som forandringsledelse, kommunikation, værdibaseret ledelse, konfliktløsning, synlig ledelse,  intern markedsføring, situationsbestemt ledelse, projektledelse og mødeledelse er blandt de spændende emner, der lige nu behandles på de mere end 20 nye lederkurser og uddannelsesforløb hos Aktiv Kurser.

Virksomheden har indgået omfattende aftaler med en række af landets mest markante undervisere inden for ledelsesområdet, herunder erhvervsfolk, forfattere, samarbejdspartnere og undervisere direkte fra Universitetet, MBA og Handelshøjskolen i København. "Når store forandringer ruller igennem organisationerne, øges kravene til kommunikation, forståelse og ledelse. Forandringer såsom fusioner, nedskæringer, omfattende strukturændringer, omorganisering af arbejdet, nye krav til opgaveløsning og kvalitet osv.": Skriver Aktiv Kurser... Læs mere på www.probana.com  

Kontakter


Emner


Uddannelse