PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fitness-er-godt-men-ikke-nok-4777

Fitness er godt - men ikke nok

Pressemeddelelse januar 16, 2008 Uddannelse

Dansk Skoleidræt er positiv over for Bertel Haarders (V) forslag om mere alsidig idrætsundervisning i skolerne, men fitness kan ikke gøre det alene.

20070330 3260

Bedre idrætstimer i folkeskolen og på de gymnasielle uddannelser, tak! Sådan lyder opfordringen fra undervisningsminister Bertel Haarder, der foreslår mere fitness på skemaet. Organisationen Dansk Skoleidræt bakker op om opfordringen. Allerede i 2004 viste en evalueringsrapport nemlig, at der var brug for en mere kvalificeret undervisning.


- Rapporten viste, at alt for mange lærere bare smider en bold på banen, og så er det værsgo at dyrke motion. På den måde fanger vi ikke de inaktive. Derfor er det en god ide at satse på en mere alsidig undervisning, siger Lene Mygenfordt fra Dansk Skoleidræt, der arbejder for mere fysisk aktivitet i skolernes hverdag. 


Ministerens forslag kommer på baggrund af et idrætsprojekt, som motionsekspert Chris MacDonald har kørt på et gymnasium på Frederiksberg. Her blev der med succes fokuseret på fitness frem for de traditionelle boldspil.


- Fitness vil være et godt alternativ til mange af de aktiviteter, der foregår i idrætstimerne, specielt for de større elever. Men gennem vores arbejde i bl.a. Skoleidrættens Udviklingscenter har vi set mange andre gode initiativer, som man også kunne blive inspireret af. Initiativer der både fokuserer på bevægelse men også på fagligheden. De har godt nok ikke været i tv, men de er der. Så det er bare at tage fat, siger Lene Mygenfordt.


Skoleidrættens Udviklingscenter blev oprettet i 2006 med henblik på at forbedre skolernes idrætstimer. Centret har kørt flere udviklingsprojekter og er kommet med anbefalinger til forbedring af undervisningen. Dansk Skoleidræt og University College Syd står bag Skoleidrættens Udviklingscenter.


Billedet kan frit benyttes i forbindelse med omtale af pressemeddelelsen og ved kreditering af fotograf Johnny Wichmann.

Yderligere info, kontakt:

Formand, Dansk Skoleidræt, Lene Mygenfordt, tlf. 2245 4614

Kommunikationschef, Dansk Skoleidræt, Christina Hoffmann, tlf. 6331 0067 el. 2333 9022

Websites:

Dansk Skoleidræt http://www.skoleidraet.dk/

Skoleidrættens Udviklingscenter http://www.skud.nu/

Emner


Uddannelse