PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fiskere-har-betalt-for-meget-i-afgift-3985

Fiskere har betalt for meget i afgift

Pressemeddelelse maj 14, 2007 Økonomi

Alle fiskere i Danmark, der har fået registreret deres fiskerirettigheder efter den 1. januar, har fejlagtigt betalt en afgift for deres rettigheder. Nu står fiskerne til at få tilbagebetalt et millionbeløb.

Mogens jepsen
Advokat Mogens Jepsen fra ADVODAN Ringkøbing har netop fået en bekræftelse fra SKAT, der tilkendegiver, at hans kunde ikke skal betale afgift af fiskerirettigheder til en værdi af 13 mio., men kun afgift af skibet. Derved sparer fiskeren en afgift på 52.000 kr.

- Efter den 1. januar i år blev tinglysningsreglerne ændret således, at der sker en opdeling af værdien af et fiskerfartøj og selve rettigheden til at fiske. Ingen har dog været opmærksom på, at de ændrede regler betyder, at det kun er skibet, der er afgiftsberettiget før nu. Og derfor har denne sag stor betydning for samtlige fiskere, der har fået registreret deres fiskerirettigheder i løbet af 2007, siger Mogens Jepsen.

Sagerne frem fra arkivet
Mogens Jepsen er ikke i tvivl om, at en lang række fiskere står til at få tilbagebetalt et beløb, der hurtigt løber op i millionklassen. Samtidig skal fiskere, der i fremtiden skal have registreret deres fartøj og fiskerirettigheder være opmærksomme på, at de ikke skal betale afgift for deres fiskerirettigheder.

- Både rådgivere og fiskere har en opgave nu. Der er givetvis mange af os advokater, der har gamle sager fra årets første måneder liggende, der nu skal frem fra arkiverne. Vi skal have fat i vores kunder og hjælpe dem til at få tilbagebetalt deres registreringsafgift og de fiskere, der ikke bliver kontaktet af deres advokater, vil jeg råde til selv at tage kontakten, lyder rådet fra Mogens Jepsen.

Sagen skal sendes til Skattecenter Høje-Taastrup, der er kompetencecenter for alt, hvad der har med tinglysningsafgift at gøre.

Kontakter


Emner


Økonomi