Fire gode nyheder til boligen
Pressemeddelelse april 18, 2007 Hus og HaveDet kun et år gamle Sabeto Flex er et firma, som boligejere og folk i byggebranchen med fordel kan henvende sig til. Sabeto Flex tilbyder nemlig fire unikke løsninger indenfor varme, inddækninger og gennemføringer for undertag og dampspærre.
I moderne højisolerede huse er det største problem ikke opvarmningen, men snarere afkølingen i de varme sommermåneder. Specielt i soverummene kan varme være til stor gene. Det problem har Sabeto Flex løst med Combivarme.”Opgaven var at få jordvarme, solvarme og et ventilationsanlæg med varme indvinding til at arbejde sammen, så der sommer og vinter er en behagelig temperatur i huset kombineret med det lavest mulige forbrug af energi”, siger Per Poulsen fra Sabeto Flex og fortsætter: ”den største udfordring var at løse styringsproblemet”.
Men anstrengelserne viste sig at bære frugt i form af en elektronisk styringsenhed, der får de tre enheder til at arbejde sammen.
Hvor jordvarmeanlægget om vinteren via sin kompressor leverer varme til huset, så trækker det om sommeren jordens naturlige kølighed op i huset. Eneste energiforbrug i den sidste proces er el til en lille cirkulationspumpe. Det betyder, at det i soverummene er muligt at få en behagelig svaleluft med en undertemperatur på 4 grader i rummet. Tilmed så bevarer luften sin naturlige fugtighed, så man ikke får gener af tør luft, som det kan være tilfældet ved airconditionanlæg.
Den samlede varmeudgift er det også lykkedes at få styr på. Solens og jordens varme er i princippet gratis. Det afgørende er populært sagt, hvor meget energi man skal bruge for at frigøre den energi, der skal bruges i huset. Her er Combivarme uovertruffen. For hver gang systemet bruger et kilowatt, så frigøres der 10 kilowatt til varme. Det betyder, at de samlede udgifter til varme og varmt vand for et moderne højisoleret hus kan komme ned på ca. 900 kilowatt pr. år.
At Combivarme styres af en elektroniske enhed betyder, at det kan tilkobles internettet. Det åbner et væld af muligheder. Således kan husejeren sidde på den anden side af jorden og styre varmen i sit hus. Man kan også tilmelde sig en serviceaftale hos sin vvs-mand, så denne via internettet overvåger, at varmeanlægget fungerer efter hensigten.
Wagaflex - en hurtig, nem og holdbar inddækning
Tidligere var bly det foretrukne materiale ved inddækning omkring skorstene og anden gennemføring af tage. I dag er en miljøvenlig afløser fundet, der tilmed er både hurtig at sætte op og nem at have med at gøre og meget holdbar. Dertil kommer, at den ikke er dyrere end andre produkter, ligeledes er der i dag lov for at der ikke må anvendes bly til nye tage og i nybyggeri.
Wagaflex er et næsten 20 år gammelt produkt, som de første år levede en upåagtet tilværelse. Først da Per Poulsen ”opdagede” produktet og dets nærmest uanede muligheder, kom der skred i sagen. Med opfindelsen af den rigtige lim og en universalinddækning, der dækker området 0 - 48 grader, blev produktet for alvor anvendeligt og kendt.
Wagaflex fås i tre farver: teglrød, lysegrå og sort. Med produktets unikke tilpasningsmuligheder, er det muligt at lave en næsten usynlig inddækning af eksempelvis vinduer, solfanger, skorstene og aftræks kanaler fra ventilation. Materialet kan også limes direkte på tagstålplader, ligesom det kan bruges ved tagrender og skotrender.
Undertags gennemføringer.
Sabetoflex har ligeledes patent på en undertags gennemføring som kan anvendes til alle typer undertage, og som er ledt at monterer, uden at der skal opbygges en konstruktion til at bære denne, som ved andre typer, alt kan laves oven fra, og der skal kun afmonteres ganske lidt tag for at monterer denne, det er en stor fordel især ved eksisterende tage.
Membranen, der også er varmebestandig
På Sabeto Flex har man også udviklet en dampspærremembran, der han bruges ved alle typer af gennemføringer.
”Vi er de eneste, der laver en gennemføring, der er varmebestandig og brandgodkendt. Derfor er den også meget anvendt ved skorstene”, slutter Per Poulsen.
For alle i byggebranchen er der med andre ord mindst tre gode grunde til at tage kontakt til Sabeto Flex i Roslev.
Kontakter
HEIDI D. ANDERSEN
SABETOFLEX APS✉ info@************* Vis...
☎ 70225*** Vis...
http://www.sabetoflex.dk
Emner
Hus og Have