PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fine-h%C3%A5ndmalede-haveredskaber-13966

Fine håndmalede haveredskaber

Pressemeddelelse august 9, 2012 Hus og Have

Gør dine enkle haveredskaber særlige og undgå at de bliver væk i græsset. Alt hvad du behøver er en rest maling, en pensel og lysten til at svinge den.

Pr haveredskab 1

En skovl, en spade, en kost og en rive – egentlig er det forbavsende få haveredskaber, man behøver. De fleste fås oven i købet til en særdeles overkommelig pris og holder nærmest i evigheder, så man med tiden får et næsten personligt forhold til hver enkelt ting. 

Her har vi gjort lidt ekstra stads ud af tre gode grundredskaber. De håndmalede skafter med blomsterranker gør haveredskaberne sjovere at eje, nemmere at finde i græsset og udelukker, at du kommer til at blande dem sammen med naboens ditto, når I låner hos hinanden. 

Sådan gør du: 

Mal først skafterne i hver sin farve og lad malingen tørre helt igennem. Mal derefter stængler og blade, mal så blomsterne og rund evt. af med en gul eller brun knop i midten.

Du kan sagtens bruge rester af maling fra andre malerprojekter, eller du kan som her købe nogle farveprøver, der fås ganske billigt. Være dog opmærksom på at maling fra en farveprøve aldrig vil holde helt så godt som en heldækkende maling specielt udviklet til udendørs træværk. Her har vi brugt Dyrup-farverne Efterår (mørk orange), Daggry (lys orange), Æble (rød) og Artiskok (støvet grøn). 

1. Håndmalede personligheder

Løvrive, 149,95 kr. Skovl, 179,95 kr. Riskost, 69,96 kr. (alle med træskafter, der efterfølgende er malet). Små malerbøtter med farveprøver pr. stk. 29,95 kr. (Silvan).

2. Solid klassiker

All round skovl, 179,95 kr. (Silvan).

3. Fej for egen dør

En hurtig ugentlig tur med kosten forhindrer de små ukrudtsfrø i at få fat i revnerne mellem fliserne på gårdspladsen og terrassen. Riskost med træskaft, 69,96 kr. (Silvan).

Kontakter


Josephine Christrup

Projektleder
Aller Client Publishing
jc@al******** Vis...
72341*** Vis...

Emner


Hus og Have