PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/find-gratis-autocamperpladser-p%C3%A5-bornholm-med-ny-guidebog-25270

Find gratis autocamperpladser på Bornholm med ny guidebog

Pressemeddelelse februar 11, 2019 Turisme Autocamper

Autocamperturisme i vækst - ny guidebog viser vej til unikke og gratis holdepladser på Bornholm. Konceptet er kendt fra bl.a. Tyskland og Frankrig, og har nu også gjort sit indtog i Danmark. Guidebogen viser vej til de bedste gårdbutikker, vingårde, museer og kroer i hele Danmark.

Foran bobilen
Henriette og Peter Rask nyder en kop kaffe foran autocamperen. Foto: Frederik Maj (Foto må bruges frit ved kreditering)

Lille Danmark sættes på verdenskortet over lokal kulturturisme med nyt rejsekoncept, hvor private som Ellen Bendtsen og Tage Jensen åbner gården midt på Bornholm op for autocamperturister.

Du holder ved en skillevej i midten af ingenting. Forude strækker den bornholmske højlyng sig så langt øjet rækker. Det er følelsen af frihed, men hvor skal du overnatte? Skal du køre til højre eller til venstre? Mod Årsballe, Østerlars eller måske Stavsdal?

Fra den 18. februar findes svaret på de spørgsmål i den nye guidebog Pintrip. Et rejsekoncept, der leder autocamperturister fra hele Europa rundt i de danske landskaber og direkte hjem til eksempelvis Ellen Bendtsen og Tage Jensen fra Stavsdal.

”Vi synes, at alle skal have mulighed for at opleve det autentiske Danmark. De skal ud ad de små veje og finde de gemte skatte undervejs. Det er derfor, vi har skabt Pintrip,” siger Henriette Rask, ejer af Pintrip.

Tusind har forudbestilt guidebog til autocampere. 

Og noget tyder på, at rejsekonceptet er særligt efterspurgt. For ifølge Henriette Rask, har man allerede inden lanceringen solgt tusind eksemplarer af guidebogen.

Men det har ikke været en nem opgave. Selv måtte Henriette Rask tage orlov fra arbejdet som lægesekretær. For Henriette og hendes mand Peter har selvfølgelig ikke kunne sidde stille på hjemmeadressen i Nautrup under tilblivelsen af guidebogen.

”Jeg tror, vi har arbejdet på det her fra klokken syv til elleve om aftenen, så det stod hurtigt klart, at jeg blev nødt til at bruge alt min tid på Pintrip,” siger Henriette Rask.

Fra nord til syd og øst til vest har hun nu med sin mand Peter Rask kortlagt 184 små, uopdagede lokaluniverser i smukke egne, man ellers ikke vidste eksisterede.

Byder fremmede indenfor

De færreste har i hvert fald hørt om Stavsdal Højlyngsgård, som værtsparret Ellen Bendtsen og Tage Jensen driver. Sammen åbner de to nu deres private ejendom op for overnattende turister.

For Ellen Bendtsen er der mange årsager til at invitere overnattende turister hjem. Men når alt kommer til alt, skal gården med fåreavl også løbe rundt.

“Vi har de her specielle får, og de har meget flot uld, lammeskind og godt lammekød, og vi håber da selvfølgelig også, at folk vil købe noget og smage det fantastiske kød, for der skal sælges meget, for at det hele kan løbe rundt,” fortæller Ellen Bendtsen.

Turismen skal gavne hele Bornholm

Drømmen er for Ellen Bendtsen og hendes mand Tage Jensen, at lokalsamfundet udenfor de kendte turistdestinationer også får gavn af autocamperturisterne.

“Bornholm er mest kendt for kysten, og det vil sige, at der ikke er så mange, der kommer ind midt over Bornholm, og det er en skam, for vi har noget af den smukkeste natur,” siger Ellen Bendtsen.

Ud over gårdbutikken her, guider bogen også til kroer, put & take, vingårde, små mejerier, bryggerier, museer og alle andre steder, hvor lokale værter gerne deler deres private sted med andre.

Hent inspiration i Pintrip's video her Youtube: https://youtu.be/nRIH1zY_vvk

Kontakt:
Telefon: +45 22 37 95 88
Mail: [email protected]
Bogen kan bestilles på www.pintrip.eu

FAKTA

  • Bogen sælges til 225 kroner, og der er allerede solgt 1000 eksemplarer.
  • Pintrip lanceres for første gang nogensinde den 18. februar, og markeres med en lille reception.
  • Pintrip er udviklet og ejet af ægteparret Henriette Rask, der er 43 år gammel og lægesekretær og Peter Rask, der er 48 år gammel og pædagog.

BAGGRUND

  • Autocamperturisme er kæmpestort uden for Danmark. I Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Spanien, Schweiz og Sverige finder der tilsvarende guidebøger (kilde: www.fefi.eu).
  • Danmark er blevet et populært rejsemål for en del af de knap 2 millioner europæiske autocamperturister. (kilde: European Caravan Federation)
  • Der er cirka 520.000 indregistrerede autocampere i Tyskland. Antallet har været stigende gennem de seneste år, så potentialet er stort for et innovativt tiltag som Pintrip (kilde: Markedschef Mads Schreiner, VisitDenmark).
  • 52% af autocamperturisterne benytter udelukkende autocamperpladser (kilde: Promobil 2017).
  • Gennemsnitsalderen for autocamperturister er 57,7 år (kilde: Videncenter for Kystturisme) og hver rejsende bruger omkring 375 DKK om dagen (CIVD).

HVORDAN FUNGERER KONCEPTET

  • Pintrip-guiden består foruden selve guidebogen også af en årsvignette, et specielt medlemsklistermærke, der skal sidde i forruden på autocamperen som bevis for, at man er gyldigt medlem et år.
  • Guiden præsenterer 184 værter, der hver især tilbyder 1-3 individuelle holdepladser. Pladserne er gratis at benytte, og man må holde i 24 timer fra ankomsttidspunktet.
  • Pintrip står for alt det praktiske i forhold til at opsøge og gøre værter klar til at modtage Pintrip-gæster.  

Kontakter


Emner


Turisme Autocamper


Grundlæggere af Pintrip
Henriette og Peter Rask på værts-besøg. Foto: Frederik Maj (foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 30,94 MB | 5304 x 7952 | .jpg

Friheden til selv at vælge, hvor du parkerer for natten.
Foto: Frederik Maj (Foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 40,62 MB | 5304 x 7952 | .jpg

Danmarks smukke natur
Foto: Frederik Maj (foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 14,96 MB | 3070 x 5464 | .jpg

Autocamper set fra luften
Danmarks smukke natur set oppefra Foto: Frederik Maj ((foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 13,22 MB | 2961 x 5270 | .jpg

Stavsdal Højlyngsgård
Pintrip-gæster kan fra den 31.03. nyde naturen omkring Stavsdal Højlyngsgård. Foto: Ellen Bendtsen (foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 1,59 MB | 1536 x 2048 | .JPG

Stavsdal Højlyngsgård
Ellen Bendtsen og Tage Jensen byder også Pintrip-gæster velkommen en vinterdag. Foto: Ellen Bendtsen (foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 0,77 MB | 1536 x 2048 | .JPG

Foran bobilen
Henriette og Peter Rask nyder en kop kaffe foran autocamperen. Foto: Frederik Maj (Foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 22,19 MB | 5304 x 7952 | .jpg

Zip og hent alle filer