PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/festlig-nyt%C3%A5rskoncert-i-aalborg-8690

Festlig nytårskoncert i Aalborg

Pressemeddelelse januar 4, 2010 Musik

Et festfyrværkeri af musik markerer på lørdag d. 9. januar det nye år ved koncert med det ålborgensiske Skt. Markus Kirkes kor under ledelse af Michael Austin.

Markus kor08

Igen i år indbyder Skt. Markus Kirke nemlig til nytårskoncert med titlen ”Mousserende Musik”, ledsaget af et glas champagne, og det sker på lørdag den 9. januar kl. 16.00.


Da selve kirken er lukket pga. ombygning finder koncerten sted i Markusgården med adresse på Bonnesensgade. Her afvikles kirkens aktiviteter nemlig midlertidigt, indtil den nyrenoverede kirke igen åbner om et par måneder.

Kirkens engelskfødte organist Michael Austin og kirkens kor inviterer her til et musikalsk festfyrværkeri med kormusik, der understreger nytårsstemningen stemningen. Skt. Markus Kirkes kor optræder nemlig i koncerten med Benjamin Brittens ”A Ceremony of Carols”  for solister, kor og klaver, og det er et livligt potpourri over kendte engelske middelaldertekster. Koret synger desuden flere andre satser, der understreger nytårsstemningen, og i pausen får publikum et glas champagne og snacks.

Der er gratis adgang til koncerten, og Skt. Markus Kirkes menighedsråd ønsker på denne festlige og utraditionelle måde godt nytår og indvarsler et nyt år med musik.  

Kontakter


Emner


Musik