PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/feriepark-langeland-ser-ind-i-en-gr%C3%B8nnere-fremtid-27448

Feriepark Langeland ser ind i en grønnere fremtid

Pressemeddelelse juni 2, 2023 Camping Turisme Camping ferie Grøn dagsorden Grøn omstilling Grøn nyhed

Feriepark Langeland ser ikke bare en lys fremtid. De ser også en grønnere fremtid på pladserne: Emmerbølle Strand Camping og Ristinge Camping. Med bl.a. certificeringen som Green Stay camping arbejdes der løbende for at optimere alt, som kan bidrage til mere bæredygtighed.

Feriepark Langeland Groen omstilling
Mia Rasmussen står foran Feriepark Langelands affaldssortering, der er forsynet med ”grønne” skilte. De forklarer gæsterne, hvordan sorteringen understøtter den grønne adfærd og dermed bidrager til en mere ansvarlig fremtid.

Vi har gennem længere tid lagt planer og gjort en række konkrete tiltag for at sikre, at vi bliver mere grønne på pladsen”, fortæller indehaver, Mia Rasmussen. ”Vi har ingen intentioner om at blive særlig kendt for det i sig selv. Vi synes egentlig bare, det er naturligt, at vi også sørger for, at vores gæster kan holde ferie på en ansvarlig miljømæssig måde”.

Feriepark Langeland omfatter de to pladser, Emmerbølle i nord og Ristinge i syd. Begge pladser er en del af certificeringen som Green Stay. Og begge pladser er i fuld gang med at implementere grønne tiltag i et kontinuerligt forløb for at leve op til fremtidige målsætninger.

Mod mere grøn adfærd

”Vi har en opfattelse af, at såvel danske som udenlandske gæster tager det for givet, at vi som campingplads gør vores del for at arbejde mod en grønnere fremtid – også når det gælder ferieoplevelser. Derfor skal vi selvfølgelig stille de bedste faciliteter til rådighed og opfordre til en bevidst ”grøn adfærd”. Derfor vil vi helt fysisk på pladsen opfordre vores gæster til at tage del i den grønne tanke og handling – ofte kan bare små ændringer i vores bevidsthed og vaner gøre en forskel”, siger Mia Rasmussen.

Kan ses og mærkes på pladsen

Fremover vil gæster på de to campingpladser opleve, at skiltningen mange steder på pladserne understøtter den ”grønne adfærd”. Skiltningen fortæller også, hvad og hvilke konkrete tiltag, som Feriepark Langeland har gjort for at leve op til kravene om en mere bæredygtig fremtid.

”Uden at blive alt for detaljeret, så arbejder vi på mange fronter mod en grønnere fremtid. Det drejer sig bl.a. om varmeforsyning, opladning af elbil, biodiversitet, affaldssortering, bookingsystem, kioskvarer, vandforbrug, spildevand og kloakering, rengøring og rengøringsmidler, strømforsyning, administration, papirforbrug og digitalisering. Alt i alt er vi godt på vej mod en ansvarlig og grønnere fremtid”, slutter Mia Rasmussen.

Billedtekst:

Mia Rasmussen står foran Feriepark Langelands affaldssortering, der er forsynet med ”grønne” skilte. De forklarer gæsterne, hvordan sorteringen understøtter den grønne adfærd og dermed bidrager til en mere ansvarlig fremtid.

Kontakter


Emner


Camping Turisme Camping ferie Grøn dagsorden Grøn omstilling Grøn nyhed


Feriepark Langeland Groen omstilling
Mia Rasmussen står foran Feriepark Langelands affaldssortering, der er forsynet med ”grønne” skilte. De forklarer gæsterne, hvordan sorteringen understøtter den grønne adfærd og dermed bidrager til en mere ansvarlig fremtid.
Hent | 0,62 MB | 895 x 1069 | .jpg

Zip og hent alle filer