Ferieboligdrømme i århus
Pressemeddelelse marts 28, 2006 Hus og HaveScandinavian Center Aarhus åbner d. 8. og 9. april dørene op for endnu en messe med fokus på ejendomskøb i udlandet. Messen er en gentagelse af sidste års succes.
Arrangørerne af messen, Bolig Udlandet, har mærket stor interesse for specielt Tyrkiet og Bulgarien, men også Spanien er fortsat meget populær.- Det har været vigtigt for os, at sammensætte et så varieret udbud som muligt. Vi vil gerne kunne tilbyde vores gæster et indblik i de mange spændende muligheder, der er for at erhverve sig en feriebolig i udlandet, siger Thomas Greimer, projektansvarlig for udstillingen.
Boligkøb i Tyrkiet har for en tid været sat på standby. Problemer med at opnå skøde på feriebolig i Tyrkiet har dæmpet købelysten, men dette problem synes nu på vej mod en afklaring. For at erhverve et skøde skal man søge om opholdstilladelse, som på tinglysningstidspunktet skal være gyldig i mindst seks måneder. Dette vil i praksis sige, at man skal søge opholdstilladelse på ét år. Denne afklaring af skødesituationen, vil utvivlsomt sætte gang i mange boligdrømme i det kolde danske forår.
Bulgarien har gennem en årrække været en populær feriedestination. Denne popularitet har nu medført, at danskeren for alvor har fået øjnene op for de interessante investeringsmuligheder i landet ved Sortehavet. Interessen er ikke blevet mindre, efter DR har valgt at henlægge en sæson af det populære tv-program Hammerslag til netop Bulgarien.
Fakta:
Boligkøb i udlandet afholdes den 8.-9. april i Scandinavian Center Aarhus/Radisson SAS i hjertet af Århus. Messen er åben lørdag i tidsrummet 10-17 og søndag 10-15.
Mere info kan findes på www.bolig-udlandet.dk
Kontakt: Thomas Greimer, 4015 1203 [email protected]
Billedtekster:
Billede1:Antalya er en af de mange Tyrkiske byer, der i stigende grad tiltrækker danske boligkøbere.
Billede2: Sozopol i Bulgarien har længe været en populær ferieby, flere danskere har allerede købt bolig i den smukke by ved Sortehavet.
Kontakter
Thomas Greimer
Bolig Udlandet✉ tg@bo*************** Vis...
☎ 4015***** Vis...
http://www.bolig-udlandet.dk
Emner
Hus og Have