Femårsregel fjernet fra lovforslaget på høreområdet

Hårdt arbejde og banken på politiske døre bærer nu frugt. Femårsreglen er taget af bordet, og det er dermed lykkes at få fjernet et væsentligt element i lovforslaget om den fremtidige høreapparatbehandling.

I dag er det sådan, at man har ret til at få nye høreapparater hvert fjerde år. Derfor var der med det nye lovforslag, der blev sendt i høring i september, lagt op til forringelser, idet en del af lovforslaget gik på, at der nu skulle gå fem år, før en høreapparatbruger kunne få nye apparater. Men den del er forslaget er nu taget af bordet.

”Det er meget glædeligt, at høreapparatbrugere fortsat kan få nye apparater hvert fjerde år. Udviklingen på området går utroligt stærkt, og der er undersøgelser, der viser, at man begynder at blive utilfreds med sit høreapparat allerede efter to år. Høreapparater bliver udsat for både snavs og slitage, og ligesom med alt andet elektronisk udstyr bliver kvaliteten forringet efterhånden som de bliver slidt”, siger Høreforeningens landsformand, Søren Dalmark.

Landsformanden glæder sig også over, at hele høreområdet nu samles i sundhedsloven. Således får regionerne det samlede ansvar for området, hvilket vil føre til mindre bureaukrati og en mere smidig sagsgang for den enkelte bruger.

Behandlingsgaranti

Men der er stadig meget at kæmpe for. Det helt store mål, som Høreforeningen arbejder på, er behandlingsgaranti.

”Høreapparatbehandling bør omfattes af sundhedslovgivningens behandlingsgaranti, som det fungerer med det udvidede frie sygehusvalg. Som eksempel kan nævnes Århus, hvor der aktuelt er og længe har været en ventetid på 110 uger for offentlig høreapparatbehandling. Så før du kommer til, har du altså danset rundt om juletræet to gange. Århus er klart det værste eksempel, men der er også lange ventetider mange andre steder, så der skal simpelthen gøres noget. Og når vi har henvendt os til politikerne om ventetidsproblemet, har vi også mødt stor forståelse. Så vi har svært ved at forestille os, at der ikke skulle være flertal for en behandlingsgaranti”, slutter Søren Dalmark.  

Fakta:

• Ca. 300.000 har et høreapparat og har brug for teleslynger og andre hjælpemidler
• Hver 10. i arbejde har høreproblemer
• Det koster op mod 2,7 mia. årligt i mistede arbejdsproduktionsindtægter og overførselsindkomster, at mennesker med høretab ikke er tilstrækkeligt kompenseret for deres handicap (”Uhørt” – Socialforskningsinstituttet 2006)

Emner