PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/farvel-til-l%C3%B8fteskader-i-john-jensen-vvs-23598

Farvel til løfteskader i John Jensen VVS

Pressemeddelelse april 12, 2017 Løfteskader Løfteambassadører Arbejdsmiljø John Jensen VVS Sikkerhed på arbejdspladsen Arbejdsskader Sikkerhedskultur

Målrettet indsats mod arbejdsulykker under overskrifterne ”Red din krop” og ”Du er din egen sikkerhed” giver markante resultater – siden januar 2016 har John Jensen VVS ikke haft en eneste løfteskade, og virksomheden har netop fejret anden periode på 100 dage uden en eneste arbejdsskade.

John Jensen VVS eliminerer løfteskader
Motion indgår – som her hvor en gruppe medarbejdere udnytter formiddagens kaffepause til fælles udstrækning og styrkelse af kroppens muskler - centralt i sikkerhedskulturen hos John Jensen VVS, der over det sidste års tid helt har elimineret løfteskader.

- Medarbejdernes ve og vel har altid været et fast fokusområde i John Jensen VVS. Det handler om medarbejdernes sikkerhed og tryghed i hverdagen. Alle skal kunne gå på arbejde uden risiko for at komme til skade, og vi glæder os over, at de senere års tætte samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og eksterne konsulenter nu for alvor bærer frugt.

- Løfteskader er helt elimineret, og de sidste 100 dage har vi ikke haft en eneste arbejdsskade.

Det er Martin Ulrik Hansen, autoriseret VVS-installatør og ansvarlig for arbejdet med sikkerhed og arbejdsmiljø i John Jensen VVS, der gør status over se seneste års arbejde med at udvikle en værdibaseret sikkerhedskultur i virksomheden.

Never-ending-story’

- Sikkerhed og arbejdsmiljø udgør en central og højt prioriteret del af virksomhedens værdigrundlag, og målet er en arbejdsmiljø-certificering i løbet af 2017.

- Men, understreger Martin, vi stopper ikke der: Arbejdet med at styrke sikkerhed og arbejdsmiljø er en ’never-ending-story’. Det er et område i fortsat bevægelse, der kræver en stor og vedholdende opmærksomhed fra både medarbejdere og ledelse.

Ildsjæle og løfte-ambassadører.

Martin pointerer i øvrigt, at fundamentet i det strategiske afsæt for arbejdet med sikkerhedskulturen i John Jensen VVS er sund fornuft og omtanke, systematisk videndeling og udveksling af erfaringer, vedholdende arbejde med arbejdspladsvurderinger samt uddannelse af ildsjæle, der kan gå forrest i arbejdet med at fastholde og styrke medarbejdernes fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø.

- Vi har gennem de seneste år haft en stor gruppe af medarbejdere på førstehjælpskurser, men efter en analyse af de seneste års arbejdsskader stod det klart, at løfteskader på knæ, nakke, skuldre og lænd langt overgik antallet af skader på øjne, samt skader efter fald og forkert betjening af værktøjer.

- På den baggrund valgte vi at starte kampen for øget sikkerhed med en målrettet indsats mod forkerte løft dels gennem tilknytning af en ekstern konsulent fra City Fys og dels gennem uddannelse af otte medarbejdere, der som ildsjæle og løfteambassadører, kunne gå forrest i arbejdet med at lære kollegerne om sund løfteteknik og daglig træning.

- Dermed var banen kridtet op, og medarbejderne tog flot imod initiativet. I dag er sund løfteteknik en integreret del af hverdagen hos alle medarbejdere, konstaterer Martin Ulrik Hansen og slutter:

- Men derudover oplever vi, at det skarpe fokus på at undgå løfteskader har bredt sig til andre områder og skabt en langt større bevidsthed om, hvordan vi sammen og hver for sig kan undgå arbejdsskader, ligesom der i et bredere perspektiv er skabt et endog meget stærkt grundlag for og accept af videreudvikling af den værdibaserede sikkerhedskultur i John Jensen VVS.

Rammetekst:

Mens antallet af arbejdsskader i byggebranchen de seneste år har nået nye højder, har John Jensen VVS, der beskæftiger godt 130 medarbejdere helt elimineret løfteskader, ligesom virksomheden netop har rundet anden periode på 100 dage uden en eneste arbejdsskade.

Billedtekst:

Motion indgår – som her hvor en gruppe medarbejdere udnytter formiddagens kaffepause til fælles udstrækning og styrkelse af kroppens muskler - centralt i sikkerhedskulturen hos John Jensen VVS, der over det sidste års tid helt har elimineret løfteskader.

Kontakter


Heidi Hamann

HR & Kommunikationschef
John Jensen VVS A/S
hei@j******** Vis...
27956**** Vis...

Martin Ulrik Hansen

Autoriseret VVS-installatør og ansvarlig sikkerhed og arbejdsmiljø
John Jensen VVS A/S
mha@j******** Vis...
27 95******* Vis...

Emner


Løfteskader Løfteambassadører Arbejdsmiljø John Jensen VVS Sikkerhed på arbejdspladsen Arbejdsskader Sikkerhedskultur


John Jensen VVS eliminerer løfteskader
Motion indgår – som her hvor en gruppe medarbejdere udnytter formiddagens kaffepause til fælles udstrækning og styrkelse af kroppens muskler - centralt i sikkerhedskulturen hos John Jensen VVS, der over det sidste års tid helt har elimineret løfteskader.
Hent | 2,55 MB | 1364 x 1986 | .jpg

Zip og hent alle filer