PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/faret-vild-p%C3%A5-festival-s%C3%A5dan-finder-du-dine-venner-igen-24662

Faret vild på festival? Sådan finder du dine venner igen

Pressemeddelelse juli 2, 2018 Musik Festival

Med den rigtige app installeret på mobilen kan du blive genforenet med dine venner, inden de når at drikke den næste øl.

Find hinanden paa festival

- Hvor er du?
- Jeg står lige her.
- Hvor er her?
- Det ved jeg ikke. Jeg kan se noget græs og nogle telte.

Når stemningen er høj, kan man hurtigt blive skilt fra sine venner, og på et stort festivalområde kan det være lidt af en udfordring at finde dem igen. Især hvis musikken spiller og de ikke kan høre, at du desperat ringer til dem. Analyseinstituttet Wilke lavede en undersøgelse for mobilselskabet 3 i 2016, der viste, at 51 procent af danskerne har prøvet at blive væk fra deres venner på festival.

Heldigvis kan forskellige apps komme dig til undsætning, så du altid ved hvor dine venner er.

Mobilabonnement.dk, der er Danmarks største sammenligningstjeneste af priser på mobilabonnementer, har gennemgået de bedste apps. Husk, at følgende apps både bruger ekstra batteri og data, så vær forberedt på det, inden I forlader lejren for at tage på eventyr.

Find mine venner (iPhone)
Med "Find mine venner" til iPhone kan du og dine venner dele jeres placering med hinanden og se den på et kort. Du kan få en push-besked hver gang din ven bevæger sig et bestemt sted hen. På den måde kan du holde styr på, om din ven bevæger sig for langt væk fra jeres lejr og blive genforenet hurtigere.

Find mine venner/Friend Locator (Android)
Android-ejere kan bl.a. bruge app’en “Friend Locator”, som har mange af de samme funktioner som iOS-app’en. Gruppechat med alle vennerne er et godt alternativ til beskeder på Facebook, hvis I er blevet væk fra hinanden.

Familonet (iPhone og Android)
Her er en virkelig populær lokations-app’ til både iPhone og Android. Du kan dele dine kontakter op i grupper som “venner”, “familie” osv. Grupperne kan så se hinandens placeringer på en liste og på et kort. Hele gruppen kan chatte sammen.

Glympse (iPhone og Android)
Glympse kan det samme som de tre øvrige apps med adskiller sig markant på et punkt. Når du deler din placering med andre er delingen tidsbegrænset. Du vælger hvor lang tid delingen skal vare - mellem fem minutter og 12 timer.

Kontakter


Emner


Musik Festival