PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/familier-dyster-i-adventure-race-hos-bryrup-camping-i-midtjylland-17899

Familier dyster i Adventure Race hos Bryrup Camping i Midtjylland

Pressemeddelelse marts 26, 2014 Sport Camp Race Ferie Camping AKTIV Konkurrence Adventure Outdoorsports Udfordring Bryrup

Lørdag den 3. maj arrangerer Bryrup Camping i samarbejde med Outdoorsports Adventure Race med fokus på bevægelse, sundhed og velvære for sine gæster

Bryrup adventure race kollage press
Der lægges op til Adventure Race 3. maj hos Bryrup Camping, hvor hele familien kan dyste mod andre familier.

Bryrup Camping, der ligger syd for Silkeborg, har en sprængfyldt aktivitetskalender med masser af sport, spil og leg. Campingpladsens beskriver sine tilbud under overskriften AKTIV Camp. Det betyder, at Bryrup Camping tilbyder en aktiv ferie for hele familien, som i fællesskab kan prøve kræfter med cykling, vandreture eller løb, kano og kajak og mange andre aktiviteter.

AKTIV Camp giver nu anledning til, at familier kan dyste mod hinanden i Adventure Race. Det går ud på, at familier udfordrer hinanden i bl.a. samarbejdsaktiviteter, orienteringsløb og kajakpolo. Outdoorsports stiller alt det nødvendige udstyr til rådighed, og professionelle instruktører står klar til at guide familierne igennem dagens aktiviteter og sørge for grundig introduktion, så alle kan være med. Bryrup Camping garanterer for sjove og udfordrende oplevelser, grillet frankfurter og øl og vand til alle deltagere.

Aktiv ferie for familier

Outdoorsports arrangerer blandt andet kurser i havkajaksejlads, MTB og løbeteknik. Herudover arrangerer de aktiviteter i forbindelse med temadage og konferencer rundt i hele landet for op til 200 personer.

”Vi glæder os meget til vores samarbejde med Bryrup Camping, der byder på masser af aktive oplevelser henover foråret og sommeren” siger Søren Telling fra Outdoorsports, der står bag konceptet Sportscamping. Det har de seneste par år har været et fast indslag på flere campingpladser og nu også snart på Bryrup Camping i Silkeborg.

”Da Carsten kontaktede os og fortalte om AKTIV Camp hos Bryrup Camping og deres perfekte rammer til Sportscamping, sagde vi ja til et samarbejde,” fortæller Søren Telling, der hvert år har mere end 2.500 deltagere på aktive oplevelser i ind og udland.

”I Bryrup har vi de helt ideelle forhold – vi er omringet af Silkeborg søerne, store skovområder med kuperet terræn og fredfyldte landeveje” fortæller lejrchef Carsten Andersen. De to aktive herrer lover, at der under Familie Adventure Racet vil være masser af udfordringer til de deltagende familier, og håber samtidig på, at de lokale også kigger forbi.

En fremtid med flere sportsaktiviteter

Som campist hos Bryrup Camping har du mulighed for at opleve den skønne natur ved Silkeborg i Midtjylland, bade i de omkring liggende søer, tage på cykel-, vandre- eller løbetur i skoven eller rundt om søerne og prøve kræfter med geocaching, kano, kajak, fiskeri eller golf.

Bryrup Camping har tilrettelagt ruter i forskellige kategorier, der både tilgodeser nybegyndere, og dem der trænger til udfordringer. ”Vi tror at fremtidens campister vil stille krav om en aktiv og veltilrettelagt ferie” fortæller Carsten, som også påpeger, at campingpladsen også tilbyder leje af udstyr til de forskellige aktiviteter.

Campingpladsen danner også rammen for sjov, spil, leg og afslapning. Gæsterne kan bl.a. boltre sig i det sjove badeland, prøve kræfter med uden- og indendørsspil og slappe af i naturskønne omgivelser.

www.bryrupcamping.dk

www.outdoorsports.dk

Kontakter


Emner


Sport Camp Race Ferie Camping AKTIV Konkurrence Adventure Outdoorsports Udfordring Bryrup


Bryrup adventure race kollage press
Der lægges op til Adventure Race 3. maj hos Bryrup Camping, hvor hele familien kan dyste mod andre familier.
Hent | 3,95 MB | 1240 x 1754 | .jpg

Zip og hent alle filer